Samlet kommunalbestyrelse står bag ny fødevarestrategi

FØDEVARFER:  ​Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny fødevarestrategi for Bornholm. Gourmet Bornholm og Campus Bornholm er medafsendere på strategien, der er blevet til i dialog med 21 lokale erhvervs- og fødevareaktører samt lokale virksomheder. 

Bornholm er kendt for sin gode mad. Her den populære kartoffelmad fra Ølstauen i Allinge. l(Foto: Torben Ager)

 

Fødevarestrategien på Bornholm bygger oven på de forrige fødevarestrategier og et langvarigt arbejde med at udvikle et stærkt fødevareerhverv og brand.

Strategien er en sektorstrategi med fokus på erhvervsudvikling under overskriften ”Spis Bornholm – smag på oplevelser, kvalitet og på fremtiden”. Strategien trækker på Bornholms styrke i form af et stærkt samarbejde mellem kommunen, videns- og uddannelsesinstitutioner, erhvervsfremmeaktører og virksomheder.

Den er skarpt skåret, så der er rum for den næste kommunalbestyrelse til at udvikle visioner, samtidig med, at den sætter en klar retning for udviklingen af fødevareerhvervet.

Være frontløber
Strategiens ambition er at ”Bornholm skal være frontløber inden for kvalitetsfødevarer og madoplevelser – fra picnickurven til gourmetbordet. Vi udvikler et fødevaresystem baseret på lokale råvarer og lokale uddannelser, som skaber arbejdspladser og styrker fællesskabet. Fødevaretrends er i konstant bevægelse – og Bornholm viser vejen”.

Formand for Erhvervs-, Bolig-, og Beskæftigelsesudvalget, Linda Kofoed Persson siger:

 ”Jeg er meget glad for at hele kommunalbestyrelsen står sammen om sin opbakning til den nye fødevarestrategi. Det giver strategien den bedste start. Vi har haft en tæt dialog både med landbrug, videns- og erhvervsaktører, turisme samt en række store og små fødevarevirksomheder på Bornholm. Så tak til alle der har bidraget til at udvikle denne strategi, som vi alle kan bakke op om.”

Linda Persson (Foto: Torben Ager)

Strategi for fødevareerhverv 2026-2029 er fireårig. Den nuværende er otteårig, men mange aktører har ønsket, at den nye strategi skal holde momentum og være tæt på virkeligheden.

Den nye strategi fokuserer på områder, hvor Bornholms Regionskommune, Gourmet Bornholm og Campus Bornholm samt lokale aktører konkret kan fremme udviklingen af fødevareerhvervet, og dermed fastholde og skabe nye arbejdspladser.

Du vil måske også synes om

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »