Medborgerhuset i Aarsballe har fået en make-up

OPGRADERING: Områdefornyelsesprojektet “Vi mødes i det grønne” melder klar med endnu et par kreative byggerier placeret i naturen. Denne gang er det Aarsballe, der sættes på landkortet, når 4-Kløver-Klyngen og Bornholms Regionskommune inviterer til indvielse.

Fuglemosen – arbejdet er i gang

 

 Der er fart på i øjeblikket med at få færdiggjort de i alt ni nye mødesteder i det grønne. Denne gang er der indvielse i Aarsballe, hvor medborgerhusets rammer er fornyet og opgraderet blandt andet i form af nye opholdsarealer omkring huset, etablering af et tekøkken og et handicaptoilet.

Et naturhus er blevet føjet til medborgerhuset – og et nybygget gruppeshelter i to etager er kommet til. Fuglemosen er også kommet til – en udsigtsplatform og bænk ved Aarsballe mose. Der er blevet etableret en sti som går fra Aarsballe By langs Lisbeths hestefold, en lille bro fører den gående over å-løbet og ned til mødestedet ved mosen.

Medbring madpakken
I Aarsballe kan man komme på besøg på sin vandretur, eller med den lokale skoleklasse eller børnehave og lære om den omkringliggende natur og låne grej. Derudover kan madpakken spises, drikkedukken fyldes i udekøkkenet, og man kan oplade sin telefon og gå på toilet. Ønsker man at overnatte, kan det ske i det nybyggende gruppeshelter, Billen.

Hele designet er fleksibelt til også at kunne rumme de allerede eksisterende aktiviteter som f.eks. udetræning, samt fællesspisninger som holdes hver måned i Aarsballe. Dermed støttes både op om det sociale foreningsliv og sikres at alle, både eksisterende og nye brugere, kan få stor nytte af ombygningen og de nye funktioner i medborgerhuset.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Stien til mosen

 

Tegnestuen Matters har lyttet til de lokale ønsker og hjulpet med udformningen, som er blevet til virkelighed godthjulpet på vej af dygtige og visionære lokale leverandører; HJB Byggeforretning og Øens Byg & Montage. Kommunens Vej, Park og Anlæg har stået for det flotte arbejde med etableringen af den lille bro og fremkommelighed på stien. Og Tom Jørgensen fra Aarsballe har hjulpet med tilgængelighed på stien, som går rundt om hele mosen.

Kom med til indvielsen
Mandag 22. september kl. 17 inviterer Aarsballe borgerforeninger, resten af 4-Kløver-Klyngen (Rø, Nyker og Klemensker) og egionskommunenalle nysgerrige og naturelskere til indvielse i Aarsballe. Der er lagt optil en hyggelig samling sidst på dagen, hvor man mødes ved Aarsballe Medborgerhus og går derfra ned til mødestedet Fuglemosen, dernæst til Billen og til sidst til Naturhuset i medborgerhuset.

Traditionen tro vil der være taler fra byens foreninger. Borgmester Jacob Trøst vil ligeledes tale og sørge for, at den røde snor bliver klippet – og der vil på behørig vis blive skålet med bobler i glasset og budt på et let traktement ved medborgerhuset.

Du vil måske også synes om

Talentfuld vestjyde med musik og gode historier

MUSIK: Svanekegården får besøg af Karl Kristian fra Hvide Sande – en af landets markante, nye musikere…   Karl Kristian, prisvindende sangskriver fra Hvide Sande, kommer på besøg i Svanekegården onsdag 19. august kl. 19.30. Med sine danske sange har han skabt et koncertformat, der byder på gedigen historiefortælling, dragende

Læs mere »

For høje hastigheder: 20 bilister fik bøder mandag

POLITI: Man skal ikke trykke meget ekstra på speederen, før det kan koste penge og klip i kørekortet: Mandag foretog politiet hastighedskontrol med ATK-bilen på Rønnevej i Aakirkeby, hvor den tilladte hastighed er 60 km/t. I alt 12 billister blev målt til at køre for stærkt, hvor den højeste hastighed

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 18. august. Solen står op kl. 05.39 og går ned kl. 20.28. Dagen er aftaget med to timer og 35 minutter. (UV Maks 4.4.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.   Vejret i dag: Først på dagen enkelte byger, ellers lidt eller nogen sol, men efterhånden mest

Læs mere »