Ny direktør i KH Maskinfabrik i Rønne

ERHVERV:  KH Maskinfabrik i Rønne har udpeget Per Munch Jensen som ny adm. direktør. Han tiltræder ved årskiftet…

Pressefoto Per Munch Jensen

 

Den nye administrerende direktør i KH Maskinfabrik, Per Munch Jensen, har været en del af virksomheden siden marts 2025 som Business Manager for nye produkter, og han tiltræder nu den øverste ledelse som led i den strategiske genopretning og fremtidige udvikling.

“KH Maskinfabrik er en virksomhed med stærke kompetencer og et klart potentiale. Jeg ser frem til at bygge videre på det fundament og være med til at styrke både lønsomhed og samarbejde med kunder og partnere,” udtaler Per Munch Jensen.

Bred erfaring
Per Munch Jensen er 51 år, har en teknisk-økonomisk baggrund og har gennem sin karriere opbygget bred erfaring fra metalindustrien – blandt andet som produktionsleder, indkøbschef og projektleder med fokus på optimering og udvikling.

(Artiklen fortsættes under billedet)

kh-maskinvaerksted-Kredit Kristoffer Linus

Den nye direktør får allerede nu ansvaret for både produktionen og den tekniske afdeling. I de kommende måneder vil han arbejde tæt sammen med Steen Nielsen, som siden juni har været konstitueret direktør i KH Maskinfabrik, efter at Ocean Prawns blev 100 pct, ejer.

Godt samarbejde
“Per har de helt rette kompetencer og en stærk forståelse for både teknik og forretning. Vi har haft et godt samarbejde det seneste halve år, og det skaber en tryg og stabil overgang i ledelsen,” siger Steen Nielsen.

Udnævnelsen sker som led i implementeringen af en gennemarbejdet genopretningsplan med fokus på kortsigtet lønsomhed og langsigtet vækst. Som en del af planen investerer KH Maskinfabrik nu i et opdateret produktionslayout og i nyt udstyr til både sort stål og rustfrit stål.

Million-investeringer
Der er blandt andet bestilt en ny fiberpladelaser og en automatiseret kantbukker – investeringer for adskillige millioner kroner, som skal øge både produktivitet, kvalitet og kapacitet.

“Vi er glade for at kunne byde Per velkommen som ny direktør, og vi har store forventninger til det næste kapitel for KH Maskinfabrik,” udtaler Daniel Barslund, adm. direktør i Ocean Prawns.

“Samtidig vil jeg gerne rette en stor tak til Steen Nielsen for hans ekstraordinære indsats som konstitueret direktør. Han har spillet en afgørende rolle i at få virksomheden stabiliseret og skabe det grundlag, vi nu kan bygge videre på.”

Du vil måske også synes om

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »