Succesen hjemme: Koncert rykkede fra gårdhave til Pakhuz

MUSIK: Selvom vejret ikke artede sig til udendørs koncert, blev lørdagens traditionsrige sommerkoncert med Frankie Sixfinger en fuldtonet succes – rykket fra Musikhuzets gårdhave til det intime og stemningsfulde Raschs Pakhuz.

Frankie Sixfinger for fuld udblæsning. (Fotos: Haris Mesanovic)

 

Af Torben Severinsen

Koncerten med Frankie Sixfinger blev holdt i samarbejde med Restaurant Texas, og sammen skabte man en aften med både musikalsk og kulinarisk varme, der ikke lod sig slå ud af sommerens luner.

Fyldt lokale
Et fyldt lokale og en summende forventning satte scenen for en aften med sprudlende blues, soul og ikke mindst boogie-woogie – leveret med nerve, præcision og spilleglæde. Bandets frontfigur, Frankie Sixfinger, mestrede klaveret med livsbekræftende virtuositet, og koncerten blev et sandt piano extravaganza.

(Artiklen fortsættes efter billedet)

Bandet formår at forene genrer og blæse dem ud over scenekanten med et overskud, der er svært at stå stille til. Musikken smittede fra første takt, og gulvet blev hurtigt fyldt med dans og store smil.

Med et velspillende 10-mands orkester på scenen fik publikum en oplevelse, hvor blæsersektionen, mundharmonika og vokaler smeltede sammen i et svingende og smidigt lydbillede. Her var både charme, tyngde og et glimt i øjet.

Medrivende aften
Frankie Sixfinger, klaver, Lars Gertsen, vokal og sax, Mads Klinke Hansen, trommer, Peter Hansen, bas, Per Abildtrup, bas, Nikolaj Brandt, guitar, Fats Jensen, mundharmonika, Dennis Olsen, altsaxofon, Peter Holten, baritonsaxofon, Gorm Nielsen, trompet.

En medrivende aften i Raschs Pakhuz, hvor Frankie Sixfinger & co. endnu engang viste, hvordan man spiller sig direkte ind i både ben og hjerte.

Du vil måske også synes om

Jacobs forunderlige rejse

  MENNESKER: Onsdag 2. september klokken 14.30 indbyder Klemensker og Rø sogne til ældremøde i missionshuset i Klemensker, hvor Jacob Trøst vil fortælle og vise billeder fra den eventyrlige rejse til Polynesien og Sydamerika, som han tog ud på efter at han var stoppet som borgmester. Derudover vil der også

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 2. september . Solen står op kl. 06.07  og går ned kl. 19.51. Dagen er aftaget tre timer og 40 minutter. (UV Maks 3.8.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god onsdag.   Vejret i dag: Tørt og nogen sol. Temp. mellem 15 og 19 grader og let til

Læs mere »

Flagdagen markeres med spændende program

FLAGDAG Den årlige nationale Flagdag 5. september for Danmarks tidligere udsendte i internationale missioner bliver igen i år markeret på Bornholm.   Da Flagdagen i år ligger på lørdag, har arrangøren Bornholms Veteran Forum indgået samarbejde med Bornholms Regiment, således at Flagdagen kobles sammen med regimentets “Åbent Hus” og forældredag

Læs mere »