MORGENHILSEN: Onsdag 25. juni. Solen står op kl. 04. 21 og går ned kl. 21.44. Dagen er tiltaget med 1 min. (UV maks 6.0). Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en rigtig god onsdag.

Vejret i dag
Perioder med lidt eller nogen sol, men også byger. Temp. op mellem 15 og 18 grader. Let til frisk vind fra vest, ved kysterne stedvis hård vind, om aftenen aftagende vind. (DMI)
Idag er det Prospers dag
Efter en af kirkefædrene fra det fjerde århundrede.
Kroatien har nationaldag – og fejrer løsrivelsen fra Jugoslavien i 1991.
Mozambique har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Portugal i 1975.
Slovenien har nationaldag – og fejrer løsrivelsen fra Jugoslavien i 1991.
Vi siger tillykke til
1943 Ingolf Olsen, guitarist
1945 Carly Simon, amerikansk sangerinde
1951 Henrik Espersen, fhv, direktør m.m.
1960 Gitte Seeberg, direktør, fhv. generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden og fhv. MF MP (Kons. og Ny Alliance)
1964 Thomas Adelskov, fhv. folketingsmedlem (S).
1966 Michael Tauson – fhv. professionel tennisspiller, træner
1973 Camille Jones – sangerinde
1987 Joakim Ingversen – tv-vært
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad er der sket historisk på datoen 25. juni?
2009 Sanger og et af verdens største popikoner, Michael Jackson, dør af hjertestop.
2007 Ny Alliance afleverer 21.516 underskrifter i Indenrigsministeriet og er dermed opstillingsberettiget til Folketingsvalg.
2005 Mimi Jakobsen, Centrumdemokratternes leder gennem 16 år, takker af ved et ekstraordinært landsmøde i Korsør.
2000 Til overraskelse for langt de fleste bliver Herfølge Boldklub dansk mester i fodbold.
1986 ØK lukker Nakskov Skibsværft, og 700 mister deres arbejde.
1977 Roy C. Sullivan fra Virginia, USA, bliver for syvende gang i sit liv ramt af et lyn – og overlever.
1975 Mozambique, tidligere portugisisk koloni, bliver uafhængig.
1944 Københavnerne vågner op til et chok. Som hævn for sabotagen mod “Riffelsyndikatet” har tyske Schalburg-grupper sprængt og brændt det meste af Tivoli.
1916 Shakespeares Hamlet opføres for første gang på Kronborg. Det er med Nicolai Neiiendam i titelrollen.
1875 En kongelig anordning sikrer, at piger kan optages på Københavns Universitet.
1864 London-konferencen, der skal afgøre grænsespørgsmålet mellem Danmark og Det tyske forbund bryder sammen, og våbenhvilen siden 9. maj ophører. Sammenbruddet skyldes Danmark selv, der vil have samme vilkår som efter treårskrigen og aftalerne i 1851-52 og blankt siger nej til alt andet. 1864-krigen mod Tyskland fortsætter dermed.
1788 Virginia optages som den 10. stat i USA.
1681 I København opsættes landets første tranlamper som gadebelysning. I alt 500 tranlamper bliver sat op på malede træpæle.
1170 I Ringsteds Mariakirke nedlægges de jordiske rester af Knud Lavard i et helgenskrin, efter at paven har optaget ham blandt kirkens helgener.
Husker du?
Historikeren og museumsdirektøren Erik Kjersgaard? Han var i mange år tilknyttet Nationalmuseet, før han blev direktør i Den Gamle By i Aarhus. Erik Kjersgaard var forfatter til mange værker om Danmarks historie og blev kendt for en række tv-udsendelser om samme emne. Erik Kjersgaard døde 25. juni 1995, 63 år.












