MORGENHILSEN: Mandag 2. juni. Solen står op klokken 4.27 og går ned klokken 21.29. Dagen er tiltaget med ni timer og 54 minutter. (UV maks 5.7) Bornholmnyt.dk ønsker sine læsere en god mandag.

Vejret i dag:
Tørt med en del sol, men i eftermiddag i perioder mere skyet og måske en enkelt byge. Temp. op mellem 13 og 17 grader, og svag til jævn vind omkring vest, der drejer til sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind. I aften og i nat vekslende skydække og mest tørt vejr. Temp. ned mellem 8 og 12 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, der ud på natten drejer til omkring vest. (DMI)
I dag er det Marcellinus dag
Efter en from kristen romer, som blev henrettet først i 300-tallet. Blinde og døve siges at blive helbredt ved hans jordiske rester.
Italien har nationaldag – og fejrer republikkens oprettelse i 1946.
Vi siger tillykke til
1977 Signe Molde, tv-vært
1969 Morten Spiegelhauer, tv-journalist
1941 Charlie Watts – trommeslager i Rolling Stones
Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad skete historisk på datoen 2. juni?
2008 Den danske ambassade i Pakistan udsættes for bomber med seks dræbtes og flere sårede til følge
2006 Folketinget vedtager at give lige ret for enlige og lesbiske til kunstig befrugtning fra 2007.
1990 USA og Sovjetunionens ledere, George Bush og Mikhail Gorbatjov, bliver i Washington enige om en aftale som halverer antallet af langtrækkende kernevåben.
1985 Det Europæiske Fodboldforbund udelukker engelske fodboldhold fra europæiske kampe efter hooligan-optøjerne på Heysel Stadion, der kostede 38 tilskuere livet.
1978 Karl Skytte, Folketingets formand gennem ti år, indtager for sidste gang formandssædet i Tinget, inden han går på pension.
1953 Dronning Elizabeth II bliver formelt kronet i Westminster Abbey i London under udfoldelse af storstilede ceremonier. Det sker 16 måneder efter, at hun har afløst sin afdøde far, kong Georg VI, på tronen.
1949 Landet Transjordanien ændrer navn til Kongeriget Jordan.
1896 Italieneren Marconi får patent på et system til at kommunikere ved hjælp af elektromagnetiske svingninger. Systemet bliver senere kaldt “radio”.
Husker du?
Den danske forfatter Tom Kristensen, der bl.a. skrev “Hærværk”? Han døde 2. juni, 1974, 81 år.











