Borgerfinansieret “Min Købmand” er på plads – åbner i Nyker

DETAIL: Den borgerstøttede dagligvarebutik i Nyker på plads. Butikken forventes at åbne i løbet af efteråret eller vinteren 2025/2026.

Min købmand – kommer til Nyker. (Arkivfoto: Dagrofa)

 

Dagrofa og Brødfabrikken Nyker oplyser, at der er indgået en aftale, som betyder, at Nyker får sin egen borgerfinansierede “Min Købmand”.

Projektet udspringer af Brødfabrikkens køb af den tidligere fabriksbygning i foråret 2024. Allerede fra starten har Brødfabrikkens ambitionen været at støtte et lokalt initiativ, og ønsket om at bringe en dagligvarebutik tilbage til byen blev hurtigt et centralt mål.

Gavner lokalt
”Det har været vigtigt for os at være med til at skabe noget, der kunne gavne lokalsamfundet og give Nyker nyt liv. Da vi overtog lokalerne, så vi muligheden for at kombinere vores egne aktiviteter – nemlig at skabe nye produktionsfaciliteter til små og mellemstore fødevareproducenter på Bornholm – med et fællesskabsbaseret projekt. At det nu bliver til virkelighed i form af en borgerfinansieret købmand, er alene muligt på grund af det enorme arbejde, som borgerne i Nyker har lagt i projektet. Deres engagement og vedholdenhed har været afgørende,” siger Tommy Sommer Håkansson, fra Brødfabrikken Nyker.

”Jeg er rigtig glad for, den positive og konstruktive dialog vi har haft de sidste uger, det har dannet grundlag for den positive aftale vi nu har indgået i fællesskab, ” siger Tommy.

Fokus på nærhed
Den nye butik bliver en del af Dagrofas kæde “Min Købmand”, der netop har fokus på nærhed, lokalt engagement og købmandskab med personlighed. ”Nogle gange er vejen i mål lidt mere snørklet end andre gange, og det kræver lidt mere dialog og forhandling før man er på plads. Vi satte os sammen og fandt en løsning til alles tilfredshed. Det er vi glade for,” siger Brian Videbæk, direktør for Landdistriktsudvikling og Butiksprojekter i Dagrofa.

Stort arbejde
”Det lokale engagement i Nyker har været inspirerende. Borgerne har leveret et stort stykke arbejde, som jeg gerne vil lette på hatten over. Vi glæder os over at kunne understøtte et initiativ, hvor borgere går sammen om at sikre dagligvareforsyningen i deres lokalområde. Det er netop den form for fællesskab og handlekraft, vi gerne vil være med til at styrke, siger Brian Videbæk fra Dagrofa.

Renoveringen af butikslokalerne igangsættes snarest, og forventningen er, at den nye “Min Købmand” kan slå dørene op i løbet af efteråret eller vinteren 2025/26.Butikken i Nyker bliver Bornholms anden Min Købmand. Den første åbnede også med borgerinvolvering i Østerlars i 2024.

Foruden Min Købmand står Dagrofa også bag MENY, SPAR, Let-Køb og Dagrofa Foodservice, som leverer til restauranter, hoteller, cafeer mv.

Du vil måske også synes om

1.000 løber med i Höst Open

ORIENTERINGSLØB: Höst Open løbes over tre dage i Åkirkeby, Vestermarie Plantage, Almindingen og på Hammeren   Når startskuddet lyder til den 36. udgave af orienteringsløbet Bornholm Höst-Open i weekenden 23.-25. oktober, bliver det med et imponerende og mangfoldigt felt. Knapt tusind deltagere fra seks nationer vil skabe masser af liv

Læs mere »

Mormormad? Hvad med “Børnebørnmad?”

Jeg tror, at især brødrene Price har været eksponenter for udtrykket “Mormormad” – selv om det egentligt var brødrenes far, John Price, der var den berømte gastronom (og skuespiller) i den familie, der også udgjordes af skuespiller og senere chef for TV-teatret, Birgitte Price. Skuespiller, sceneinstruktør og gastronom John Price

Læs mere »

Julehjælp i Rønne og i Nexø

JULEHJÆLP: Rønne Vineyard og Rotary i Nexø uddeler julehjælp til udsatte børnefamilier på Bornholm.   Af Lene Dam Jørgensen Julen er for mange familier den tid på året, der giver økonomiske bekymringer for flere børnefamilier. Kirken Rønne Vineyard og Rotary i Nexø giver julehjælp til udsatte børnefamilier på Bornholm, så

Læs mere »