Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 26. marts – Solen står op kl. 05.48 og går ned kl. 18.28. Dagen er tiltaget med 5 timer og 28 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god onsdag.

Vejret:
Tørt og først skyet og diset, men ud på formiddagen eller omkring middagen klarer det op med en del sol. Temp. op mellem 8 og 10 grader, og svag til jævn vind fra vest, ved kysterne en overgang stedvis frisk vind.

Idag er det Gabriels dag
Efter ærkeenglen, der var Guds sendebud.

Vi siger tillykke til
1940 – Nancy Pelosi, amerikansk politiker og fhv. formand for Repræsentanternes Hus.
1942 – Erica Jong, amerikansk forfatter.
1943 –  Bob Woodward – amerikansk journalist bag afdækning af Watergate-affæren
1944 – Diana Ross, amerikansk sangerinde.
1944 – Jens Raahauge, forfatter og fhv. skoleleder og formand.
1948 – Steven Tyler – amerikansk rocksanger og sangskriver, forsanger i Aerosmith.
1981 – Trine Bramsen, MF (S), fhv. minister
1994 – Frederikke Dahl Hansen, skuespiller.

OBS. Lokale fødselsdage meget velkomne. Sendes til lejo@surfmail.dk

Hvad er der historisk sket 26. marts?
1523 – Frederik 1. bliver hyldet som konge på Viborg landsting.
1812 – Et jordskælv ødelægger Caracas, Venezuela.
1827 – Den tyske komponist Ludwig van Beethoven dør i Wien.
1871 – Pariserkommunen etableres.
1881 – Fyrstedømmet Rumænien udråbes til kongerige, og Karl 1. krones til konge i Bukarest.
1923 – BBC indfører daglige vejrudsendelser.
1934 – Køreprøver bliver indført i England.
1953 – Den amerikanske læge Jonas E. Salk udvikler en effektiv polio-vaccination.
1971 – Den første kongelige e-mail bliver afsendt af Englands dronning Elizabeth under et besøg på The Royal Signals and Radar Establishment. E-mail blev første gang anvendt i 1971.
1979 – Anwar Sadat, Menachem Begin og Jimmy Carter underskriver den israelsk-egyptiske fredsaftale i Washington D.C..
1995 – Schengen-samarbejdet træder i kraft.
1998 – Ivar Hansen bliver formand for Folketinget efter lodtrækning med Birthe Weiss.
2004 – Dæmonen, Tivolis nyopstillede rutchebane, har forpremiere. Også prins Henrik tager en tur i den hals­bræk­kende bane, som bl.a. byder på to loops og undervejs udsætter passagererne for et tryk på 4G.
2006 – Folketinget holder sin første såkaldte statsborgerskabsdag. Alle, som har fået dansk statsborgerskab i 2005, er inviteret med ledsager. 1.400 tager mod invitationen og bliver budt på taler og underholdning og mulighed for at møde politikere fra alle partier.
2006 – Venstres retordfører, Birthe Rønn Hornbech, kalder en række lovforslag til bekæmpelse af terror “et angreb på frihedsrettighederne ud over alle grænser.”
2009 – Folketinget vedtager bygning af Femernbroen, som skal forbinde Rødby på Lolland med Puttgarden i Tysk­land. Den 20 kilometer lange bro er planlagt færdig i 2018. Den er langtfra færdig endnu…

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 29. oktober. Solen står op klokken 6.57 og går ned klokken 16.29. Dagen er aftaget med 7 timer og 52 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.   Vejret i dag: Først på dagen skyet og ud på morgenen og formiddagen en overgang regn eller byger, men

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 28. oktober. Solen står op klokken 06 .55 går ned klokken 16.32. Dagen er aftaget med syv timer og 48 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god onsdag.   Vejret i dag: Først gråvejr med regn, men i eftermiddag klarer det op med nogen eller en del sol.

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 27. oktober. Solen står op klokken 06.53 og går ned klokken 16.34. Dagen er aftaget med syv timer og 43 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god tirsdag.   Vejret i dag: Skyet med tørt vejr. Temp. mellem 12 og 13 grader og vinden tiltager og bliver jævn

Læs mere »