MORGENHILSEN: Lørdag 15. marts – Solen står op kl. 06.16 og går ned kl. 18.03. Dagen er tiltaget med 4 timer og 38 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god lørdag.

Vejret:
Nogen eller en del sol og temp. stiger til mellem 3 og 7 grader. Svag til jævn skiftende vind.
Idag er Zacharias dag
Efter en græker, som var romersk pave i årene 741-52.
International Forbrugerdag
Er indstiftet af Consumers International, som er en uafhængig sammenslutning af over 220 forbrugerorganisationer fra 115 lande. Den første forbrugerdag blev afholdt 15. marts 1983 på datoen for USA’s præsident Kennedys tale til den amerikanske kongres i 1962. Her blev en række basale forbrugerkrav første gang officielt formuleret.
Vi siger tillykke til
1947 – Stig Elling, rejseekspert, rejseambassadør.
1949 – Tage Frandsen, kendisfrisør.
1957 – Thomas Eje, entertainer, musiker m.m.
1962 – Terence Trent D’Arby, amerikansk popsanger
1963 – Henriette Ry Nielsen, sognepræst i Sankt Nikolai Kirke Rønne.
1975 – Eva Longoria, amerikansk skuespillerinde.
OBS: Lokale fødselsdage optages gerne på listen: Sendes til lejo@surfmail.dk.
Hvad er der sket historisk på datoen 15.marts?
44 f.Kr. Julius Cæsar blev myrdet af romerske senatorer.
1493 – Christoffer Columbus vendte tilbage til Spanien efter sin opdagelsesrejse til Indien, (som senere viste sig at være Amerika).
1681 – Den første tilladelse til at drive tandlæge-håndværk blev givet i Danmark.
1778 – Kaptajn James Cook opdagede Nootka Sound ved Vancouver Island.
1848 – Ungarn blev selvstændigt
1864 – Efter nogle ugers stillingskrig begyndte den preussiske hær at beskyde Dybbøl-skanserne under 1864-krigen. Beskydningen fortsatte de følgende dage med store danske tab til følge.
1909 – Henry Gordon Selfridge åbnede sit første varehus i London.
1917 – Den russiske zar Nikolaj den 2. blev tvunget til at abdicere efter en række uroligheder i Rusland. I stedet blev der dannet en liberal, provisorisk regering under fyrst Georgij Lvov.
1933 – I Tyskland proklamerede Adolf Hitler Det Tredje Rige og forbød venstrefløjens aviser, samt koshermad.
1935 – Hoffet meddeler, at kronprins Frederik har forlovet sig med svenske prinsesse Ingrid.
1937 – USA etablerede sin første centrale blodbank.
1939 – Den tjekkoslovakiske præsident Emil Hacha accepterede efter trusler fra Hitler, at de “gamle tyske rigslande Böhmen og Mähren skulle hjem til Das Reich”.
1956 – Musicalen My Fair Lady har premiere i New York med Julie Andrews og Rex Harrison i hovedrollerne som Eliza og professor Higgins. Musicalen er baseret på skuespillet Pygmalion af den irske forfatter George Bernard Shaw.
1964 – Richard Burton blev viet til Elizabeth Taylor i Montreal.
1972 – Under indflyvning til Dubai ved Den persiske Bugt blev et caravelle-fly fra Sterling Airways knust mod et bjerg, alle 122 ombord omkom.
1972 – Tegneseriebladet Basserne udkommer første gang.
1972 – The Godfather, Francis Ford Coppolas stjernebesatte storfilm, har premiere i amerikanske biografer.
1974 – Syv danskere og otte svenskere omkom, da et Sterling Airways fly brød i brand efter en mellemlanding i Irans hovedstad Teheran.
1983 – Historiens længste neddykkede ubådspatrulje blev afsluttet af den engelske ubåd Warspite, der havde været neddykket siden den 25. november 1982. Den 111 døgn lange patrulje bestod af en tur på 57.085 km i Sydatlanten.
1986 – Omkring 15 mistede livet, da et hotel i Singapore styrtede sammen, formentlig på grund af en gaseksplosion og fejl i konstruktionen.
1990 – Mikhail Gorbatjov blev valgt til præsident i Sovjetunionen.
1990 – Det sovjetiske parlament erklærer, at Litauens nye uafhængighedserklæring er ugyldig, og at sovjetlovgivningen stadig gælder i landet.
1993 – Mere end 300 biler havarerede og 24 mennesker blev kvæstet under flere massesammenstød i tæt tåge på motorvejen syd og vest for København.
1998 – Den afgående folketingsmand Jacob Haugaard blev kåret som Årets Pibemand.
2003 – Hu Jintao overtog posten som Folkerepublikken Kinas præsident.
2004 – 39-årige Jan Møller lægger til kaj i København efter ene mand at have sejlet jorden rundt i en 40-fods sejlbåd. Han har sejler i 168½ døgn på havet uden at søge havn.










