Et nyt år er begyndt. ”Det gamle er forbi, noget nyt er blevet til”. Den sætning, som vi finder i Bibelen hos Paulus i 2. Korintherbrev kap. 5 vers 17, kan sige os noget på mange måder – også i et årsskifte. Jeg skal nok vende tilbage til den egentlig betydning, for der er jo en endnu dybere betydning.
Vi har brug for at markere, at noget er slut – nemlig et år, og nu står vi så overfor et helt nyt. Det kan fylde os med både frygt, men også med forventning. Specielt kan vores tanker om noget positivt hjælpes på vej via følgende skønne, trosstyrkende ord:
Foran mig er en vej, jeg ikke kender,
En sti, hvorom i dag jeg intet ved,
Jeg aner ikke, hvad i morgen hænder,
Om dagen bringer kampe eller fred,
Men et jeg ved, mit liv er i Guds hænder,
Og Gud er evig kærlighed.
Foran mig er en vej, jeg ikke kender,
Måske den fører ind i ensomhed,
I prøvelser, som lutrer og brænder –
Måske i angst og kval jeg bøjes ned.
Men et jeg ved; mit liv er i Guds hænder,
Og Gud er evig kærlighed.
Foran mig er en vej, jeg ikke kender,
En sti, hvorom i dag jeg intet ved.
Kan hænde glædens blus forude brænder –
Kan hænde dagen gryr, før jeg det ved,
Men et jeg ved:
Mit liv er i Guds hænder,
Og Gud er evig kærlighed.
Andreas Nørgaard
Det er sagt så mangen gang i løbet af de sidste måneder, at vi er i en mørk tid med dystre udsigter til både en krigsfyldt verden og uforudsigelige dårlige udsigter både i vores eget land og i verden som sådan. Det kan virkelig betyde, at for mange af os kan bekymringerne stå i kø, for hvordan skal vi kunne klare en endnu mørkere verden, end den vi allerede har stiftet bekendtskab med?
Det baner vej for dystre tanker, selv for os der normalt har optimismen i højsædet. Men når det er sagt, så synes jeg at ane, at der er større grobund for en oprigtig søgen efter en større og højere mening med livet i al almindelighed. De alvorlige toner, som kommer både fra politikere og nyhedsmedier, skaber behov for tid til eftertanke og en alvorlig overvejelse over livets mening og de værdier, som vi alligevel sætter allerhøjest og ikke vil miste.
Ser man på kirkens betydning i den situation, vi står i, så er der absolut lyspunkter – jeg vover ligefrem at sige, at der virkelig er grøde og liv i vores kirker, og at det er enestående positivt, hvad der foregår af gode og trosopbyggende arrangementer i rigtig mange kirker. Selvfølgelig tager det tid for folk at gå fra deltagelse i spændende foredragsarrangementer, koncerter og velbesøgte børnearrangementer til et dagligt liv i tro og tillid til den Gud, som elsker os og giver os fred midt i urolige tider.
Det er en proces for de allerfleste af os at komme til den tro = tillid til Gud, som giver fred i sjæl og sind. For nogle af os er det ligefrem en daglig kamp, men godt er det at vide, at Gud ikke har problemer med os, for han kender os og elsker os, og vi må også godt klage til ham, når vi synes, at nu er livet virkeligt svært og tungt.
”Det gamle er forbi, noget nyt er blevet til!”, sådan sagde Paulus. Han begyndte således: ”Altså, er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!”
Hvad betyder det at være ”i Kristus”? Paulus bruger også udtrykket, at vi er ”skjult i Kristus.” Det betyder, at vi er beskyttet af ham, tilgivet af ham, at vi kan være trygge – både i liv og i død. Det betyder, at Jesus går foran os – ind i det nye år: at Jesus Kristus har banet vej for os til Gud. Gud er for os – ikke imod os. Vi kan derfor trygt lægge både vores liv, og vores nye år og vores død i hans gode og kærlige hænder. Vi er gået fri for dommen. Vi er elsket – ikke blot accepteret. Livet med Gud er en gave. Vi skal ”bare” tage imod med tak!
Derfor et velsignet og godt nytår til jer alle. Spændende, hvad det nye år bringer!
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
