ULIGHED: Afstanden mellem den rigeste procent og den typiske dansker vokser med høj fart, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Den ene procent af danskerne med de højeste indkomster oplevede i 2023 en real indkomstfremgang på 14,8 procent efter skat og inflation.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af nye indkomstdata fra Danmarks Statistik.
Mens den rigeste procents indkomster i høj grad oversteg inflationen, udviklede de reale indkomster i midten af indkomstskalaen sig negativt.
Hvis man stiller alle danskere op på en række fordelt efter størrelsen på deres indkomster, udgør den person, der står lige præcis i midten af rækken, medianen.
Mediandanskeren oplevede en tilbagegang i sin indkomst efter skat på cirka 0,6 procent.
Tydelig ulighed
“Uligheden i indkomster er steget ret tydeligt det seneste år. Så mens de allerrigeste har oplevet en betydelig fremgang i indkomsterne, oplevede den typiske dansker et fald i sin reale indkomst,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De 40 procent af befolkningen med de laveste indkomster, oplevede en real tilbagegang i indkomst på gennemsnitlig 0,3 procent efter skat i 2023.
Rige stikker af
”Når de rige på den måde er stukket af, skyldes det især, at det var et godt aktieår. Mens inflationen åd sig ind på almindelige danskeres indkomster, var der fest blandt de velhavende på aktiemarkederne,” siger Sune Caspersen.
Analysen viser også, at siden 2013 er den rigeste procents indkomster steget med knap 60 procent svarende til cirka én million kroner efter skat i gennemsnit.
I samme periode har den typiske dansker, medianen, oplevet en indkomstfremgang på knap ni procent svarende til 23.163 kroner.
”Når indkomstgabet mellem de rigeste danskere og resten af befolkningen er steget så markant det seneste år, er det på mange måder en videreførelse af udviklingen det seneste årti,” siger Sune Caspersen.
Lavere skat på arveafgift
Regeringen har med flertal i Folketinget aftalt at hæve grænsen for, hvornår man betaler topskat af sine aktieafkast, ligesom det er aftalt at sænke skatten på overdragelser af familieejede virksomheder, arveafgiften.
”Regeringens skattetiltag er den forkerte vej at gå, hvis den vil bekæmpe ulighed. Politikerne har jo mulighed for at modvirke den stigende ulighed gennem skattepolitikken, men det er den modsatte vej, den har valgt at gå ved at lempe aktieskatten og arveafgiften på familieejede virksomheder, der typisk kommer de allerrigeste danskere til gode,” siger Sune Caspersen.
Fra 2026 indføres også den såkaldte top-topskat, der rammer indkomster på over 2,5 millioner kroner om året.
Topskatten er hullet som si
”Top-topskatten er målrettet personer med de højeste indkomster, men den er desværre hullet som en si, så den vil ikke virke efter hensigten. Den omfatter nemlig ikke aktie- og kapitalindkomst. Det betyder, at man som virksomhedsejer ret simpelt kan omgå skatten ved at udbetale udbytte i stedet for løn,” siger Sune Caspersen.
”Hullet i top-topskatten kan lappes ved at udvide skattebasen for top-topskatten til også at omfatte aktie- og kapitalindkomst,” siger Sune Caspersen.
