
POLITI: I alt otte biler blev målt til at køre for hurtigt onsdag morgen og formiddag, da ATK-bilen var til stede på Paradisvej i Nexø, Godthåbsvej i Østermarie og Nordre Ringvej i Rønne.
I Nexø blev to biler målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t, og i Østermarie var der også to biler, som blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 40 km/t.
På Nordre Ringvej i Rønne var der fire biler, som kørte hurtigere end de tilladte 50 km/t. Her blev den hurtigste bil målt til at køre 76 km/t, hvilket udløser et klip i kørekortet.







