Hollandsk virksomhed flyttet ind på Rønne Havn

ERHVERV: Den hollandske virksomhed Van Oord er flyttet ind i på Rønne Havn, hvor den er i fuld gang med at gøre sig klar til at udskibe fundamenter til et nyt stort vindmølleprojekt i Østersøen

Kæmpe “sugerør” på Rønne Havn (Foto: Mikkel Mortensen)

Den hollandske virksomheds projekt vil løbe langt ind i 2025 og kræver øget lokal arbejdskraft og brug af lokale underleverandører. En af de første opgaver har været at etablere sandbanker, som fundamenterne kan hvile på.

“Vi har tidligere håndteret fundamenter for virksomheden Arcadis Ost 1. De fundamenter som er på havnen i denne omgang, er enorme og meget tunge stålkonstruktioner som ligner overdimensionerede sugerør. De er omkring 100 meter lange og næsten 10 meter i diameter og bliver banket ned i havbunden og skal give stabilitet til tårnet, turbinen og bladene, der skal placeres ovenpå,” siger Jeppe la Cour, kommerciel direktør på Rønne Havn A/S.

Specialiseret skib
Elementerne bliver fragtet til Rønne, hvor de skal opbevares på en måde, der minimerer risikoen for forsinkelser, når de skal fragtes ud. Når de skal fragtes videre, vil elementerne få en hætte i hver ende og blive trukket ud til deres placering på vandet, hvor et specialiseret skib står for installationen.

Gode chancer
Ifølge Rønne Havns kommercielle direktør er der gode chancer for, at arbejdet med fundamenterne vil komme lokale virksomheder til gode ligesom tidligere projekter har vist. Fundamenterne vejer op til 2.000 tons hver, og havnens oplagspladser skal derfor forberedes til at have så store elementer liggende.

Lokal arbejdskraft
“I forbindelse med at der skal bygges sandbanker vil det kræve lokal arbejdskraft, men også brug af sand og sten hentet lokalt. Vi ved, at der er samtaler i gang med virksomheder om den del af arbejdet, men der vil også være en masse logistik på stedet, og det giver gode muligheder for lokale virksomheder i at involvere sig, hvis de ønsker det. Det har tidligere projekter også vist,” siger Jeppe la Cour, som sidder i bestyrelsen for Offshore Center Bornholm, et netværk for virksomheder med tilknytning til offshore-sektoren.

Betydelig stigning
Rønne Havn har de seneste år observeret en betydelig stigning i arbejdsopgaver til medlemmerne af Offshore Center Bornholm, et lokalt netværk af virksomheder der byder ind med opgaver til offshore-kunder der arbejder på Bornholm.

”Den lokale arbejdsstyrke på Bornholm har flere gange vist, at den har de nødvendige færdigheder og evner til at levere resultater af høj kvalitet. Samtidig kan vi se, at det at have gode lokale leverandører også styrker kundernes muligheder i forhold til bl.a. bolig- og rejselogistik,” siger Jeppe la Cour.

Du vil måske også synes om

Ny forskning: Dressurheste har større risiko for skader

HESTE: Et svensk studie af mere end 15.000 varmblodsheste viser markante forskelle på sundheden hos dressur- og springheste. Dressurhestene havde en højere risiko for diagnoser i bevægeapparatet end springhestene.  Halthed og andre problemer i bevægeapparatet er blandt de hyppigste sundhedsproblemer hos rideheste. Nu har forskere ved Sveriges Kantbruksuniversitet, SLU, for

Læs mere »

Kø i Kastrup: Kom i rigtig god tid…

FLYREJSER: Der er ekstraordinært pres på sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i øjeblikket, og det betyder massive køer i myldretiden. Mange rejsende har af den grund måttet vinke farvel til deres fly i den seneste uge. Årsagen til den ekstra travlhed i sikkerhedskontrollen er, at lufthavnen har indført supplerende sikkerhedstjek efter

Læs mere »

Teatersucces: Større publikum med omrejsende teater

KULTUR: Bornholms Teaters Solskinsteater samlede i sommer omkring 3.500 publikummer i 15 bornholmske byer og fik 67 pct. flere publikummer med omrejsende teater. En ny evaluering peger på, at samarbejdet med lokale foreninger kan give teatret en ny rolle i lokalsamfundene. Da Bornholms Teater i august sendte forestillingen “Drømmen om

Læs mere »