MOTORSPORT: Åkirkeby Cross Klub fejrer 50 års fødselsdag med spændende aktiviteter og stor fødselsdagsfest

Der er – som sædvanlig – fart over feltet i Åkirkeby Cross Klub denne lørdag. Klubben fejrer 50 års fødselsdag, og det sker med en masse spændende aktiviteter til et stykke ud på eftermiddagen.
Dels bliver der en fejende flot opvisningskørsel (hvis man aldrig har set cross, bør man unde sig selv den oplevelse), der er ponytræk og hoppeborg og meget andet.
ÅCK er Bornholms eneste crossklub, og der er sket en kæmpeudvikling i sporten, siden “knallertbanen” blev taget i brug som crossbane i 1974.
I dag kan man sammen fejre den runde fødselsdag på Bygaden 13, hvor der også bydes på varme pølser, kolde drikke, kaffe og kage.
Senere i dag er medlemmer og tidligere medlemmer og andre med forbindelse til klubben inviteret til stor fødselsdagsfest.









