Destinations-direktør: ”Jeg glæder mig til at lære aktørerne at kende”

MENNESKER: Indimellem går drømme i opfyldelse. Sådan er det i hvert fald for Gitte Tvilling, der for en måned siden tiltrådte som direktør for Destination Bornholm.

Gitte Tvilling, direktør destination Bornholm (Foto: Torben Ager)

 

Af Helene Holm Stolle

Hvis nogen havde frygtet store Københavner-armbevægelser med den nye direktør for Destination Bornholm, Gitte Tvillings, ankomst, har de kunnet ånde lettet op. Gitte Tvilling er nemlig gået ydmygt til opgaven og har sat god tid af til at komme ind i teamet bag Destination Bornholm, i de nye rutiner, lære strategien at kende og ikke mindst også lære de mange aktører og interessenter at kende.

Er på udebane
”Der er en virkelig stejl læringskurve, for jeg jo på udebane, men jeg har heldigvis et fantastisk team bag mig, som jeg kan læne mig op ad. Et team der allerede har gang i rigtig meget godt”, siger hun.

At rykke teltpælene op og rykke fra København til Bornholm var noget, Gitte Tvilling, der er kommet på Bornholm hele sit liv, og hendes mand, der er bornholmer, havde talt om længe. Visionen var, at de hver især skulle pendle til København og arbejde nogle dage om ugen, men pludselig opstod der en særlig mulighed.

Et drømmejob
”Jeg havde sagt, at der var ét job, jeg ville være særligt interesseret i på øen, og det var at stå i spidsen for Destination Bornholm, så da den mulighed kom, blev jeg jo nødt til at gå i dialog om den, for det var jo drømmejobbet”, fortæller Gitte Tvilling.

Nu er der gået en måneds tid, siden Gitte Tvilling tiltrådte direktørposten, og hun lægger ikke skjul på, at hun glæder sig til at skulle være med til at drive udviklingen af turismen på solskinsøen. En opgave, hvor hun kommer til at trække på sine tidligere erfaringer bl.a. som marketingschef i Tivoli.

Et stærkt brand
”På nogen måder kan man godt sammenligne Bornholm og Tivoli, selvom Bornholm er en destination og Tivoli er en attraktion. Begge arbejder med både sæson, overnatning, kultur og gastronomi. Dertil har Bornholm dog en enestående natur og meget mere at byde på.  Bornholm er et virkelig spændende og stærkt brand, og jeg glæder mig til at sætte mine kompetencer i spil”, lyder det fra Gitte Tvilling.

Du vil måske også synes om

Nu sker der noget i Nexø

BYFORNYELSE: Borgere i Nexø kan nu se frem til den længe ventede fornyelse af byen og havnen.   To lokale entreprenører fra Nexø går nu i gang med at etablere en gang- og opholdsbro, som vil forbinde havnen i Nexø på en helt ny måde. Og byens centrum vil samtidig

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Blæsevejr ændrer sejlplanen

  Et lavtryk er over Danmark, og der kan forventes en meget blæsende søndag morgen og formiddag.   “Vi har samtidig rigtig mange gæster, som skal hjem fra Bornholm efter orienteringsløbet “Høst Open,” hvorfor tre ud af fire afgange er udsolgt. Derfor er vi også nødt til at flytte folk

Læs mere »