Laver Svaneke Danmarks bedste alkoholfri øl?

ØL: Danmarks bedste alkoholfri øl bliver kåret i Tivoli, finalisterne er fundet – og Svaneke Bryghus er med…

Hvem laver Danmarks bedste alkoholfri øl?

 

Lørdag 18. maj under Tivoli Food Festival vælges Danmarks bedste, alkoholfri øl.  Et dommerpanel fra Danske Ølentusiaster har blindsmagt alle de indsendte øl, hvorfra de har udvalgt otte finalister, der skal dyste om titlen. Og Svaneke Bryghus er med. 

21 bryggerier
Hvordan smager kongerigets bedste alkoholfri øl? Det havde hele 21 forskellige bryggerier fra hele landet 42 forskellige bud på. De 42 alkoholfri øl, er netop blevet blindsmagt af et uvildigt dommerpanel fra Danske Ølentusiaster, som efter flere timers smagen, gurglen og debatteren kunne kåre de otte bedste og dermed finalisterne i det kommende DM i Alkoholfri Øl, som finder sted ved Tivoli Food Festival i samarbejde med Danske Ølentusiaster.

De otte finalister kommer fra så forskellige bryggerier som: Anarkist Brewery, Ørbæk Bryggeri, Royal Unibrew, Bryggeriet Skands, Svaneke Bryghus, Bryggeriet Frejdahl, Hornbeer og Klosterbryggeriet – altså en bred pallette af øl fra både store og små bryggerier fra hele landet.

 Skal smage af øl
Per Bendixen fra Danske Ølentusiaster, var en af de dommere, som smagte sig frem til de otte finalister. Han siger om bedømmelsen:
“Vi har bedømt ud fra kriterierne, der lyder, at øllet skal smage af øl. Det er jo alkoholfri øl og ikke alkoholfri drik. Det har elimineret nogle rigtigt fine frugtdrikke, som smagte godt, men ikke af øl. Øllet skal så vidt det er muligt skjule, at det er alkoholfri øl, og derfor ikke have denne søde fornemmelse af urt, som nogle alkoholfri øl har. Øllet skal heller ikke kompensere for den manglende alkohol med for meget humle, da oplevelsen bliver ubalanceret og astringent. Med andre ord, skal øllet smage godt og harmonisk.”

(Artiklen fortsættes under billedet)

Den bedste alkoholfri øl skal findes i Tivoli.

Alkoholfri øl har medvind i disse år. Salget af de alkoholfri varianter ligger nu 20 pct. over salget sidste år. Og det er der god grund til. Hvor alkoholfri øl tidligere kun kunne fås i ganske få varianter – ofte uden så megen smag – fås de i dag i et utal af udgaver , som seriøse ølbryggere har gjort sig umage med. Det er altså blevet mere velsmagende at slippe for tømmermændene eller at skulle køre hjem efter en frokost.

Du vil måske også synes om

Erhvervslivet støtter op om fælles markedsføring af øen

TURISME: Mens Destination Bornholm ser tilbage på et rekordår i 2025, oplever organisationen samtidig stigende opbakning fra øens turisterhverv. Næsten 600 lokale virksomheder bidrager til den fælles markedsføring af øen, heraf 40 nye det seneste år. Og bornholmerne er glade for turisterne… Besøgstal og turismeomsætning på Bornholm har nået nye

Læs mere »

På vej mod én zone – BAT udfaser klippekort og Ø-kort  

TRANSPORT: Nu sker der ændringer for BAT-passagererne   Bornholms nuværende 17 buszoner samles efter planen til én zone søndag 17. januar 2027. BAT vil derfor gradvist udfase brugen af klippekort og Ø-kort, der ikke kan bruges efter denne dato.  Klippekort, som er købt i perioden frem til og med den

Læs mere »

Kandis spiller i Smedjen næste år

MUSIK:  Der bliver dømt fest, fællesskab og dansk musikglæde, når “Kandis”gæster Smedjen i Tejn til august næste år.   Den jyske popgruppe Kandis er for længst blevet en institution på den danske musikscene, og til sommer venter en eftermiddag og aften fyldt med de sange, som generationer af danskere har

Læs mere »