Fortsætter partnerskab med fodboldpiger

IDRÆT: Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole har valgt at forlænge partnerskabet med Ø-Piger Elite Bornholm, en lokal talentudviklingsmulighed for unge piger inden for fodboldsporten.

Ø-Piger Elite Bornholm.

 

Samarbejdet mellem fodboldpigerne fra Ø-Piger Elite Bornholm og Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole repræsenterer en dybfølt forpligtelse til lokalsamfundet og støtter sundhedsmæssige tiltag på øen.

Ved at fortsætte partnerskabet ønsker Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole at styrke fællesskabet, fremme sundhed og trivsel blandt bornholmske børn og unge og skabe bro mellem dannelse og uddannelse.

Sunde vaner
“Gennem vores samarbejde med Ø-Piger Elite Bornholm i 2023 har vi set en inspirerende indsats for at fremme sunde vaner og aktiviteter blandt vores unge generation,” siger rektor Pia Palnæs Hansen i forbindelse med forlængelsen af partnerskabet.

“Vi er stolte af at støtte denne vigtige indsats og ser frem til det videre samarbejde.”

Trygge rammer
Grundlaget for partnerskabet er en meget stærk fælles værdiforståelse, der bygger på forpligtende fællesskaber i trygge rammer. Begge parter tror på, at personlig udvikling sker optimalt i et miljø med tillidsfulde relationer.

Samtidig medvirker Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole til, at Ø-Piger Elite Bornholms motto ”Vi Vil Lykkes” indfries.

Vigtigt samarbejde
Ø-Piger Elite Bornholms mission er at udvikle et bæredygtigt fodboldfællesskab sportsligt, socialt, organisatorisk og forretningsmæssigt. Den fælles handlekraft er netop kimen til at få unge mennesker til at lykkes på og udenfor banen.

Erik Kristensen fra Ø-Piger Elite Bornholm og rektor Pia Palnæs Hansen fra Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole er begge enige i, at dette partnerskab er vigtigt for sporten og for sundhedsuddannelserne og for Bornholm.

 

Du vil måske også synes om

Høj søgang – KS-holdet blir hjemme

FÆRGEBØVL:  Viking-RIK damer i Københavnsserien må melde afbud til eftermiddagens kamp mod FIX i Brønshøj   Bornholmslinjen sejler på grunds af vejret med stærkt ændret sejlplan i dag, og det har medført, at Viking-RIK’s damer i Københavnsserien i fodbold har set sig nødsaget til at melede afbud til eftermiddagens kamp

Læs mere »

1.000 løber med i Höst Open

ORIENTERINGSLØB: Höst Open løbes over tre dage i Åkirkeby, Vestermarie Plantage, Almindingen og på Hammeren   Når startskuddet lyder til den 36. udgave af orienteringsløbet Bornholm Höst-Open i weekenden 23.-25. oktober, bliver det med et imponerende og mangfoldigt felt. Knapt tusind deltagere fra seks nationer vil skabe masser af liv

Læs mere »

Mange løb med i mørket

MOTION: Viking Atletiks Halloween-løb blev en succes – trods uhygge og råb og skrig i gaderne…   Det gik forrygende godt, da næsten 800 børn og voksne mødte op på Store Torv i Rønne i aftes  – og bevæbnet med gode ben – og lige så stort mod – løb

Læs mere »