Gomârn Borrinjholm

Tirsdag 19. september – Solen står op kl. 06:39 og går ned kl. 19:08
Dagen er aftaget med 4 timer og 55 minutter

Nørrekaas strand og lystbådehavn (Foto: Torben Ager)

Tirsdag får lidt eller nogen sol, men i perioder mere skyet med enkelte byger.
Temperaturen bliver mellem 15 og 18 grader og jævn til hård vind fra sydvest, stedvis op til kuling.
I aften og i nat mest skyet og først tørt, men i løbet af natten regn.
Temperaturen falder til  mellem 13 og og 16 grader og jævn til hård vind fra sydvest, ved kysterne op til kuling.

Luftfugtighed: 68%
Uv index: 2.9
(kilde:DMI)

Idag er det Constantias dag
Sandsynligvis efter en nær slægtning til kejser Konstantin den Store. Hun blev helbredt for en alvorlig sygdom af Den Hellige Agnes.

Vi siger tillykke
1927 – Rosemary Harris, engelsk skuespillerinde.
1942 – Torben Jetsmark, dansk skuespiller.
1947 – Jens Rugsted, dansk musiker og komponist.
1948 – Jeremy Irons, engelsk filmskuespiller.
1949 – Twiggy (Lesley Hornby), engelsk fotomodel og skuespiller.
1956 – Camilla Plum, dansk kok og forfatter.
1962 – Janni Kjær, tidligere rejsebureau indehaver af Spies.
1970 – Lars Siebert, dansk jazzmusiker.

Hvad er der sket på datoen 19. september
1356 – I Slaget ved Poitiers i hundredårskrigen leder Edward, den sorte prins, de engelske styrker til en sejr over franskmændene.
1783 – Ved Versailles opsender brødrene Montgolfier den første bemandede varmluftsballon. Det sker i overværelse af Ludvig 16. og Marie Antoinette. I ballonen er også et får, en and og en hane.
1881 – USA’s 20. præsident James A. Garfield dør efter i flere måneder at have svævet mellem liv og død efter et skudattentat 2. juli samme år.
1888 – 18-årige Bertha Soucaret, en kreolerkvinde fra Guadeloupe, bliver verdens første skønhedsdronning. Præmien er 5000 francs.
1893 – Som de første i verden får kvinderne i New Zealand stemmeret.
1897 – Verdens største oceanliner, Norddeutscher Lloyds Kaiser Wilhelm der Grosse, står ud på sin jomfrurejse fra Bremen til New York.
1908 – Det Ny Teater i København åbner.
1934 – Bruno Hauptmann arresteres for kidnapning af Charles Lindberghs søn. Han henrettes senere for forbrydelsen, formentlig uden at være skyldig.
1939 – Polen deles i henhold til en hemmelig tysk-sovjetisk protokol til ikke-angrebspagten.
1941 – Tyskerne indtager Kijev i Sovjetunionen.
1944 – Deportation af det danske politi. Cirka 2.000 betjente sendes i koncentrationslejren Buchenwald. Kampe på Amalienborg Slotsplads mellem dansk politi og tyske marinere. Palæforvalter kaptajn C.O. Schlichtkrull bliver såret.
1946 – Winston Churchill foreslår i tale i Zürich at oprette Europas Forenede Stater.
1955 – Argentinske Juan Perón væltes af en militærjunta og går i eksil i Paraguay.
1960 – En ny dans, the twist, lanceres i USA. Det sker af Chubby Checker i et Hank Ballard nummer.
1968 – Savage Rose (bestående af brødrene Anders og Thomas Koppel og sangerinde Anisette) debuterer i Tivolis Koncertsal.
1975 – BBC udsender første episode af Fawlty Towers (Halløj på badehotellet).
1978 – Under en storm vælter den 16 meter høje Skarreklit i havet ud for Bulbjerg.
1981 – For første gang i 11 år spiller Simon og Garfunkel en koncert sammen. Det sker i Central Park i New York med 400.000 tilhørere.
1983 – Saint Kitts og Nevis bliver selvstændigt.
1984 – 4 danske montører idømmes i Saudi-Arabien hver 75 stokkeslag for at have vidnet falsk om en færdselsulykke.
1985 – 10.000 mennesker omkommer under jordskælv i Mexico City.
1989 – Vietnamesiske tropper trækkes tilbage fra Cambodia.
1991 – FN giver Irak lov til at sælge olie for at kunne betale for fødevarer og medicin. Irak afslår.
1991 – I en gletsjer i Alperne på grænsen mellem Østrig og Italien findes det dybfrosne lig af en 5.000 år gammel stenalderjæger, også kendt under navnet Ismanden (Ötzi).
1993 – Anti-EF-partiet Solidarisk Alternativ stiftes.
1994 – Amerikanske soldater sikrer præsident Jean-Bertrand Aristides’ tilbagevenden til Haiti efter at han i tre år har været i eksil.
1995 – To danske FN-soldater omkommer og otte såres under serbisk beskydning.
2006 – Militærkup i Thailand mens premierminister Thaksin Shinawatra deltager i FN’s generalforsamling i New York. Skønt Thaksin vandt parlamentsvalget i foråret 2006 er han upopulær i Bangkok, hvor han anklages for magtmisbrug og korruption, mens han er populær blandt landbefolkningen.
2008 – Den danske Flagfootball klub Hjerting Pirates bliver stiftet.

Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 19. august. Solen står op klokken 5.41 og går ned klokken 20.25. Dagen er aftaget med 2 timer og 39 min. (UV maks 4.3) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god onsdag.   Vejret i dag: Skyet og først med regn, senere byger vestfra. Nedbøren kan tidvis være temmelig kraftig

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 18. august. Solen står op kl. 05.39 og går ned kl. 20.28. Dagen er aftaget med to timer og 35 minutter. (UV Maks 4.4.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.   Vejret i dag: Først på dagen enkelte byger, ellers lidt eller nogen sol, men efterhånden mest

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 17. august. Solen står op kl. 05.37 og går ned kl. 20.30. Dagen er aftaget med 2 timer og 31 minutter. (UV Maks 4.4.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god mandag. Vejret i dag: Nogen sol, måske en byge eller to. Temp mellem17 og 20 grader. Hele perioden

Læs mere »