Dygtige hunde og deres mennesker til mesterskaber i Østerlars

Dansk Kennel Klub på Bornholm holdt velbesøgt lydighedsmesterskab i Østerlars
Ane Andersen (th) blev kredsmester i klasse 1 med Sherlock, mens Lisbeth Zacho vandt klasse to med Isa. Begge hunde er Border Collies.

 

Der var god stemning hund og hund i mellem, da Dansk Kennel Klubs kreds 8 (Bornholm) holdt lydighedsmesterskaber søndag på stadion i Østerlars. Mesterskabet var særdeles velbesøgt af både mennesker og hunde, og der var fremragende opvisninger i lydighed af de deltagende hunde.

Og det går godt for kredsen, fortæller dagens vinder i klasse i, Ane Andersen, der deltog med sin Border Collie Gawain`s Black Dream, til daglig blot kaldet Sherlock.

“Vi oplever en stor interesse for at være med i kredsen, og vi holder mange andre arrangementer i fremtiden”, fortæller hun.

” I næste weekend kommer en instruktør fra Sjælland, der skal introducere en ny form for agility og senere bliver der andre mesterskaber indenfor disciplinerne agility, rallylydighed og nosework”.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Annette B. Olesen og Askja vandt i klasse 3 og i eliteklassen blev Sten-Erik Rasmussen og Kato vindere. Begge hunde er border collies.

 

Ane Andersens interesse for hunde er medfødt. Hun er nærmest vokset op med en kennel: Hendes forældre havde først en schäferkennel, nu driver de Golden Baltic Sea, en kennel for golden retrievers i Nyker.

Dagens resultater:

Klasse 1: Nr. 1 blev Gawain`s Black Dream (Sherlock) med føre Ane Andersen, kredsmester
Klasse 2: Nr. 1 blev Gawain`s Surprise in the Moonlight (Isa) med føre Lisbeth Zacho, kredsmester
Klasse 3: Nr. 1 blev Border Teams Born to speed (Askja) med føre Annette B. Olesen kredsmester
Eliten: Nr. 1  blev High Working B C Free ligth Kato (Kato) med føre Sten-Erik Rasmussen, kredsmester.

Du vil måske også synes om

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »

Blæsevejr ændrer sejlplanen

  Et lavtryk er over Danmark, og der kan forventes en meget blæsende søndag morgen og formiddag.   “Vi har samtidig rigtig mange gæster, som skal hjem fra Bornholm efter orienteringsløbet “Høst Open,” hvorfor tre ud af fire afgange er udsolgt. Derfor er vi også nødt til at flytte folk

Læs mere »