Flere færdselsuheld i pinsen

POLITI: Lørdag formiddag skete der et færdselsuheld i krydset Ellebyvej/Hallebakken. En 74-årig bilist overså en 20-årig motorcyklist, da den 74-årige mand foretog et venstresving, hvorved motorcyklisten påkørte bilens venstre side. Heldigvis skete der ingen personskade ved uheldet, men begge køretøjer pådrog sig større skader.

Kørte i grøften
Natten til søndag kørte en 18-årig kvinde fra Rønne i grøften på Aabyvej i Klemensker. Der skete ingen personskade, og der var ikke alkohol involveret i uheldet, men bilen blev for beskadiget til at kunne køre videre.

Brækkede flere ribben
Søndag eftermiddag kørte en 52-årig mand galt på knallert på Kanegårdsvej. Manden foretog en opbremsning for at undgå at påkøre en bil, hvilket medførte at knallerten væltede, og manden røg ind i bilen, ført at en 75-årig mand. Ved uheldet brækkede den 52-årige mand flere ribben og et kraveben.

Spritbilist i Ibsker
Søndag eftermiddag påkørte en bil en anden bil, der var ved at foretage et venstresving, på Ibskervej ved Ibsker. Bilerne kørte i samme retning, og da den bagvedkørende bil vil foretage en overhaling, foretog den forreste bil pludselig et venstresving. Det viste sig, at den 27-årige mandlige fører af den forreste bil var påvirket af alkohol.
To personer blev bragt til Bornholms Hospital grundet smerter.

Cyklister kørte sammen
Søndag eftermiddag fik vi en anmeldelse om, at en flok cyklister var kørt sammen og havde slået hovederne på Aarsdalevej i Ibsker. Ingen af de kvindelige cyklister bar cykelhjelme.

Cyklist påkørt
Ligeledes søndag eftermiddag blev en 22-årig cyklist ramt af en bil i Zarhtmanns rundel i Rønne.  Cyklisten beskriver bilen som en rød peugeot, der kørte fra stedet uden at give sig til kende og cyklisten fik en del knubs ved påkørslen.

Tre biler i sammenstød 
Mandag eftermiddag var tre biler involveret i et færdselsuheld på Bykærvej i Hasle. To biler afventer fri bane for at kunne dreje ad Kumlehøjvej. En tredje bil overså at de to forreste biler holder stille og påkører den anden bil, som påkører den første bil. Der skete kun materiel skade ved uheldet.

Knust spejl
Mandag aften fik politiet i en anmeldelse om, at et spejl lå knust udover kørebanen på Rugmarken/Solvangen i Rønne. Der var knust glas på en strækning på ca. 20-30 meter, hvor biler ikke kunne passere grundet glasskår. Vej & Park kom til stedet og ryddede op.

Du vil måske også synes om

Kø i Kastrup: Kom i rigtig god tid…

FLYREJSER: Der er ekstraordinært pres på sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i øjeblikket, og det betyder massive køer i myldretiden. Mange rejsende har af den grund måttet vinke farvel til deres fly i den seneste uge. Årsagen til den ekstra travlhed i sikkerhedskontrollen er, at lufthavnen har indført supplerende sikkerhedstjek efter

Læs mere »

Indbrud på skole – politiet søger vidner

POLITI: Onsdag morgen fik personalet på Åvangsskolen i Rønne en grim overraskelse, da det mødte på arbejde: Uvedkommende havde tiltvunget sig adgang til Åvangsskolen og havde begået hærværk. Der var blandt andet blevet knust ruder, tømt en brandslukker og gjort forsøg på at bryde ind i flere aflåste lokaler. Politiet

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »