Buttenschøn bevæbnet med to guitarer – og gode historier

MUSIK: Fredag aften var der premiere på et nyt samarbejde mellem Klemensker Kro og Musikhuzet. Det var en totalt udsolgt Klemensker Kro, der tog imod Thomas Buttenschøn. Han var til gengæld bevæbnet med to guitarer, klaver og et arsenal af sange og mange gode historier

Thomas Buttenschøn i Klemensker (Foto: Torben Severinsen / Musikhuzet)

 

Af Toben Severinsen

Thomas Buttenschøn har med god grund ry for at nå langt ud over scenekanten og ind i hjerterne på tilhørerne, når han krydrer sine populære sange med sjove anekdoter og finurligheder. Han har ordet i sin magt, og med sin kombination af fortælleglæde, hverdagspoesi og fantastisk musik, har han gennem årene stået bag stribevis af ørehængere og store hits.

Blandt dem fik det fremmødte publikum til stor begejstring ørehængere som “Smukkere end Smuk”, “Dårlig Sex”, men også mere sjældent spillede numre som “Elmegade”,  “Riccos” og “Mor” fra det store bagkatalog. Derudover sange fra Buttenschøns to nyeste album fra 2023 “Sange Om Dem Du Ved Nok”, og “Nederst på Rangstigen”, der udkom i fredags.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Der var helt udsolgt i Klemensker

 

Buttenschøn har altid noget på hjerte, og tager med sin karakteristiske stemme og sprudlende showmanship publikum med på en rejse, hvor det er helt okay at både grine og græde. Buttenschøn udtrykte stor tilfredshed med det medlevende bornholmske publikum, og sagde flere gange: “I er tossede på en underlig måde – men jeg kan godt lide jer”

Godt samarbejde
Musikhuzet har i længere tid fulgt med i det imponerende og store arbejde Linette og Rasmus Linntrup har præsteret på den tidligere så forfaldne Klemens Kro. Da Musikhuzet henvendte sig om et samarbejde om en koncert, var Linette og Rasmus straks med på ideen.

Det var netop en af de tanker med stedet, de også selv havde haft. Fra Musikhuzets side håber man, at det bliver starten på et godt samarbejde. Med Musikhuzet erfaringer hjælper man gerne nye arrangører i gang med at afvikle koncerter, så de senere selv kan arrangere dem.

Publikum håber i alt fald, at der kommer flere koncerter i fremtiden. Med den entusiasme og det bifald, Thomas Buttenschøn modtog fra gæsterne, er det nok ikke usandsynligt at succesen gentages.

Fotokreditering: Musikhuzet / Torben Severinsen

Omtale: Torben Severinsen

 

Du vil måske også synes om

Kø i Kastrup: Kom i rigtig god tid…

FLYREJSER: Der er ekstraordinært pres på sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i øjeblikket, og det betyder massive køer i myldretiden. Mange rejsende har af den grund måttet vinke farvel til deres fly i den seneste uge. Årsagen til den ekstra travlhed i sikkerhedskontrollen er, at lufthavnen har indført supplerende sikkerhedstjek efter

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »