Fut i fejemøget i Rønne

MUSIK: Det blev et brag af en koncert, og der var fut i fejemøget, da Rasmus Bjerg hyldede den folkekære sanger John Mogensen  i Musikhuzet.

Rasmus Bjerg i Musikhuzet. (Fotos: Noah Cederqvist)

 

Af Torben Severinsen

Det blev en aften med sjov, nostalgi og en masse hits fra dansktoppens ukronede konge, da Rasmus Bjerg lagde vejen forbi Musikhuzet i Rønne.

Selvom John Mogensen døde i 1977, lever han på mange måder i bedste velgående – ikke mindst i de danske hjerter.

Rasmus Bjerg og hans to musikere, Nicholas Findsen og Lars DK, fyldte scenen med folkelig musik og festlig stemning, tilsat en øl eller to. Og der var fællessang, når publikum bl.a. fik “To mennesker på en strand”, “Så længe jeg lever” og “Der er noget galt i Danmark.”

Det var bare et lille udpluk af John Mogensens sange, som Rasmus Bjerg berigede publikum med.

Rasmus Bjerg blev akkompagneret af Nicholas Findsen og Lars DK.

 

Rasmus Bjerg har mange talenter, og et af dem er absolut, når han giver den som John Mogensen. Her er han en af landets bedste blandt de efterhånden ganske mange Mogensen-kopier.

Festen fortsatte i Raschs Pakhuz  hvor det  velspillende one-man-band RICO sørgede for et dansevenligt repertoire med de største hits fra de mest kendte kunstnere igennem flere årtier.

Du vil måske også synes om

Kø i Kastrup: Kom i rigtig god tid…

FLYREJSER: Der er ekstraordinært pres på sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i øjeblikket, og det betyder massive køer i myldretiden. Mange rejsende har af den grund måttet vinke farvel til deres fly i den seneste uge. Årsagen til den ekstra travlhed i sikkerhedskontrollen er, at lufthavnen har indført supplerende sikkerhedstjek efter

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »