Gomârn Borrinjholm

Onsdag 5. april – Solen står op kl. 06:22 og går ned kl. 19:44
Dagen er tiltaget med 6 timer og 13 minutter

smuk aftenstemning fotograferet af Laila Modin Sommer

Onsdag får vi først lidt sol, men i løbet af formiddagen skyet fra øst, senere stedvis risiko for let tøsne.
Temperaturen bliver mellem 1 og 4 graders varme, og svag til let vind fra skiftende retninger.
I aften og i nat først slud og tøsne, men sidst på natten opholdsvejr.
Temperaturen kommer ned mellem frysepunktet og 2 graders varme, og svag til jævn vind fra sydlige retninger.

Luftfugtighed: 62%
Uv index: 2.7
(kilde:DMI)

Idag er det Irenes dag
Efter den fromme Irene fra Saloniki. Sammen med sine to søstre blev hun brændt på bålet i år 304 under kejser Diocletians forfølgelse af de kristne.

Vi siger tillykke
1973 = Pharrell Williams – amerikansk musiker og sangskriver, producer
1968 = Mette Lisby – standupkomiker, skuespillerinde, skribent
1950 = Agnetha Fältskog – svensk ABBA-sangerinde
1942 = Allan Clarke – engelsk musiker, sanger og guitarist i The Hollies

Hvad er der sket på datoen 5. april
1428 – En hanseatisk flåde angriber København, der i sit forsvar mod angriberne for første gang i danmarkshistorien benytter artilleri.[1]
1812 – Rusland og Sverige slutter forbund og aftaler, at den danske konge skal tvinges til at afstå Norge til den svenske konge.
1818 – Chilenske oprørere ledet af Bernardo O’Higgins vinder ved Slaget om Maipú en vigtig sejr over Spanien under Chiles uafhængighedskrig.
1908 – H.H. Asquith bliver britisk premierminister, efter at Henry Campbell-Bannerman har trukket sig tilbage af helbredsgrunde.
1930 – Gandhi bliver arresteret af de britiske myndigheder i Indien under Saltmarchen.
1933 – Konflikten om Østgrønland afsluttes ved en afgørelse fra Den Internationale Domstol i Haag, der giver Danmark suverænitet over hele Grønland
1946 – De sovjetiske tropper forlader Bornholm, efter at Danmark har afgivet løfte om, at kun dansk militær vil overtage bevogtningen. Russerne havde besat Bornholm den 9. maj året før, da den tyske besættelsesmagt her nægtede at kapitulere. Den russiske besættelse var forløbet fredeligt.
1951 – Ægteparret Julius og Ethel Rosenberg dømmes i New York til døden for spionage til fordel for Sovjetunionen.
1982 – Irmas tre hovedaktionærer, Gutenberghus, Privatbanken og Odense Ægforretning, accepterer at Brugsen (FDB-kæden) kan købe Irma-kæden for 298 millioner kr.
1983 – Piloten på et dansk F-16 jagerfly overlever et styrt ved at kaste sig ud med katapultsæde. Flyet var blevet ramt af et kraftigt lyn, som forårsagede styrtet.
1989 – Kommunistpartiets magtmonopol i Polen bliver brudt, da regeringen og oppositionen indgår en aftale, der betyder at 35 procent af pladserne i det polske parlament, Sejmen, skal vælges gennem frie valg – og et nyt førstekammer, Senatet, skal indrettes med 100 pladser gennem frie valg. Fagbevægelsen Solidaritet og studenterorganisationen NZS bliver samtidig igen gjort lovlige. Det er Solidaritets leder, Lech Wałęsa, der har forhandlet aftalen på plads med den polske indenrigsminister.
1990 – Ejeren af Jysk Sengetøjslager, Lars Larsen, meddeler på et pressemøde, at han opretter et rejsebureau – Larsen Rejser.
1992 – Parlamentet i Bosnien-Hercegovina vedtager en uafhængighedserklæring fra Den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien, hvilken dagen efter leder til Krigen i Bosnien-Hercegovina.
1992 – De første danske FN-soldater sendes til det borgerkrigshærgede Kroatien i det tidligere Jugoslavien. 860 soldater blev sendt med tog til grænsen mellem Kroatien og Bosnien-Hercegovina.
1994 – En 35-årig sindsforvirret mand dræber to og sårer to andre kvindelige studerende på Aarhus Universitet, og begår derefter selvmord.
1998 – Akashi-Kaikyo-broen indvies i Japan, og er med sit spænd på 1.991 meter verdens længste hængebro.
2010 – Ved en flyulykke i Sæby styrter et Piper PA-28 Cherokee fly ned og 3 ud af 4 ombordværende omkommer.

Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 29. oktober. Solen står op klokken 6.57 og går ned klokken 16.29. Dagen er aftaget med 7 timer og 52 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.   Vejret i dag: Først på dagen skyet og ud på morgenen og formiddagen en overgang regn eller byger, men

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 28. oktober. Solen står op klokken 06 .55 går ned klokken 16.32. Dagen er aftaget med syv timer og 48 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god onsdag.   Vejret i dag: Først gråvejr med regn, men i eftermiddag klarer det op med nogen eller en del sol.

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 27. oktober. Solen står op klokken 06.53 og går ned klokken 16.34. Dagen er aftaget med syv timer og 43 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god tirsdag.   Vejret i dag: Skyet med tørt vejr. Temp. mellem 12 og 13 grader og vinden tiltager og bliver jævn

Læs mere »