Årets to første udstillinger klar på Svanekegaarden

På torsdag 9. februar er der fernisering på hele to udstillinger på Svanekegaarden

Så er der fernisering på hele to udstillinger fra Svanekegaarden.  (Foto: Svanekegaarden)

 

Så er udstillingerne tilbage på Svanekegaarden, og på torsdag 9. februar kl. 17 er der fernisering på hele to af slagen.

I udstillingssalen præsenteres “SEEN”, der er skulpturer og installationer af Peter Frimand.

Kunstneren er vokset op på Bornholm og bruger ofte sin hjemstavn og sin egen historie som udgangspunkt for undersøgelser af tid og erindring, der resulterer i konkrete værker, hvor dele af kunstnerens egen krop også er til stede, ofte ved afstøbninger.

Værkerne inddrager derfor både kunstneren selv, og samtidig beskueren ved hjælp af spejle og lys, ligesom de skaber opmærksomhed på det fysiske rum, som opstår, når man står foran værket. På den måde blander værkerne elementer fra kunstnerens levede liv og det øjeblik, som opstår i mødet med værket.

På udstillingen kan opleves nye og tidligere værker der alle undersøger forholdet mellem synlighed og usynlighed. Skulpturerne fremstiller noget uafbilledligt, forestillet og imaginært, men dog tilstedeværende og virkeligt.

Peter Frimand er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København og har modtaget Statens Kunstfonds tre-årige arbejdsstipendium.
Udstillingen har samtidigt modtaget støtte fra Kunst og kulturhistorisk Råd, BRK og Statens Kunstfond.

Ingrid Hansen

Samtidig åbnes i teaterfoyeren en retrospektiv udstilling med oliemalerier af Ingrid Hansen som var gift med den populære Svanekemaler Hugo Rasmussen.

Udstillingen hedder “Blomster og Bornholm.” Ingrid Hansen blev født i 1939 i Frederikssund og døde på Bornholm i 2020.

Ingrid Hansen har tidligere været udstillet på Charlottenborg, Brøndsalen – Kgl. Haveselskab, Galleri TempeI i Svaneke, Rådstuen i Sandvig og på Svanekegaarden. Hun er tillige tilrettelægger af kunstbog om maleren Hugo Rasmussen.

De udstillede værker er venligst udlånt af Bodil Keiler.

 

Du vil måske også synes om

Ønsker slagtehus på Bornholm

FØDEVARER: Med støtte fra Sparekassen Bornholms Fond igangsætter Gourmet Bornholm og en lokal arbejdsgruppe nu en forundersøgelse, der skal afdække mulighederne for at etablere et lokalt slagtehus på Bornholm.   Mulighederne for lokal slagtning på Bornholm er i dag meget begrænsede. Det betyder bl.a. at kvæg, får, geder og andre

Læs mere »

Engleværksteder i Østerlars og Klemensker

AKTIVITET: Frivillige mødes i Østerlars og Klemensker for at lave de engle, som børn og familier får med hjem fra godnathistoriegudstjenesterne i de bornholmske kirker i efterårsferien. Af Lene Dam Jørgensen Onsdag 2. september fra kl. 15 til 17 er der engleværksted i Østerlars Sognegård og onsdag 10. september kl.

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag 29. august. Solen står op kl. 05.59 og går ned kl. 20.01. Dagen er aftaget med tre timer og 22 min. (UV maks 3.9). Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en rigtig god lørdag.   Vejret i dag: Enkelte byger og ind i mellem også lidt sol. Temp. op

Læs mere »