Kommunalbestyrelsen ophæver kontrakt med HCS

Kommunalbestyrelsen besluttede i går under et lukket punkt på kommunalbestyrelsesmødet at ophæve kontrakten med vognmandsfirmaet HCS. Det sker med øjeblikkelig virkning.
På Kommunalbestyrelsesmødet, der blev holdt i september i år, behandlede kommunalbestyrelsen en sag om uenigheder mellem HCS og BOFA vedrørende opfyldelse af kontrakten om affaldsindsamling på Bornholm. Det er i den mellemliggende tid ikke lykkedes at nå til enighed.

Søndag 27. november var ifølge kontrakten sidste frist for HCS til at igangsætte den nye affaldsordning. Dette er ikke sket. Ligeledes var 27. november også sidste dato, hvor HCS lovligt/med dispensation kunne benytte indsamlingskøretøjer, der ikke levede op til minimum Euronorm V emissionsstandarder. Kommunalbestyrelsen kan konstatere, at der stadig køres med indsamlingskøretøjer, som ikke lever op til de miljøkrav, der er fastsat i kontrakten.

Desuden finder kommunalbestyrelsen, at HCS i væsentligt omfang har undladt at opfylde sine forpligtelser til loyalt og proaktivt samarbejde med BOFA, samt at HCS tværtimod har varetaget egennyttige interesser for at opnå den størst mulige fortjeneste på BOFAs bekostning.

Ophæver aftale

På baggrund af ovenstående har kommunalbestyrelsen besluttet, at ophæve kontrakten mellem BOFA og HCS og at kræve erstatning fra HCS for BOFAs tab i den forbindelse.

Borgmester Jacob Trøst siger:

”HCS har ikke levet op til den indgåede kontrakt. Derfor har vi set os nødsaget til at ophæve kontrakten med øjeblikkelig virkning. Bornholmerne skal ikke være bekymrede for, at deres affald ikke bliver hentet. Vi arbejder på fuld kraft lige nu for at sikre, at vi får en midlertidig aftale om affaldsafhentning.”

Tager ansvar

Forperson for kommunens Natur-, Miljø- og Planudvalg, Helle Munk Ravnborg siger:

”Jeg er glad for, at vi i kommunalbestyrelsen tager ansvar og får styr den fremtidige affaldsindsamling på øen, så vi kan nå vores vision om Bornholm uden affald i 2032”.

BOFA arbejder nu på at sikre, at bornholmernes affald fortsat bliver afhentet som normalt, så borgerne bliver påvirket mindst muligt af ophævelsen af kontrakten med HCS.

Den planlagte affaldsordning med sortering i 12 fraktioner ventes at kunne træde i kraft s1. januar 2025.

Du vil måske også synes om

Ønsker slagtehus på Bornholm

FØDEVARER: Med støtte fra Sparekassen Bornholms Fond igangsætter Gourmet Bornholm og en lokal arbejdsgruppe nu en forundersøgelse, der skal afdække mulighederne for at etablere et lokalt slagtehus på Bornholm.   Mulighederne for lokal slagtning på Bornholm er i dag meget begrænsede. Det betyder bl.a. at kvæg, får, geder og andre

Læs mere »

Engleværksteder i Østerlars og Klemensker

AKTIVITET: Frivillige mødes i Østerlars og Klemensker for at lave de engle, som børn og familier får med hjem fra godnathistoriegudstjenesterne i de bornholmske kirker i efterårsferien. Af Lene Dam Jørgensen Onsdag 2. september fra kl. 15 til 17 er der engleværksted i Østerlars Sognegård og onsdag 10. september kl.

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag 29. august. Solen står op kl. 05.59 og går ned kl. 20.01. Dagen er aftaget med tre timer og 22 min. (UV maks 3.9). Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en rigtig god lørdag.   Vejret i dag: Enkelte byger og ind i mellem også lidt sol. Temp. op

Læs mere »