John Mogensen genopstår i Musikhuzet

Rasmus Bjerg giver den fuld skrue som folkekære John Mogensen ved en koncert til næste år i Musikhuzet

Rasmus Bjerg – som John Mogensen

 

Det bliver efter al sandsynlighed et brag af en koncert, når skuespiller og sanger Rasmus Bjerg hylder den folkekære sanger John Mogensen og inviterer nye og gamle rullesten med til folkefest i Musikhuzet i Rønne fredag 21. april.

Med sig tager Rasmus to medmusikanter Nicholas Findsen og Lars DK alias Lars Nielsen: Sammen vil de tre fylde scenen med folkelig musik, festlig stemning , muligvis hjulpet lidt på vej af en øl eller to…

Det bliver en aften med sjov, nostalgi og en masse hits fra dansktoppens ukronede konge. Selvom John Mogensen døde i 1977, han blev kun 48 år, lever han i bedste velgående – ikke mindst i de danske hjerter.

Klassiske hits

“Fut i fejemøget”, “To mennesker på en strand”, “Så længe jeg lever”, og “Der er noget galt i Danmark” er bare et lille udpluk af Johns sange som Rasmus Bjerg beriger publikum med. Og John Mogensen var ganske vist en finurlig størrelse, bare tag sangen om Erik Oluf Andersen:

Erik Oluf Andersen har hængt sig i en gren
Lad os andre læse på hans sten:
Her hviler E. O. Andersen – et offer for vor tid
Distancen var for hård og konkurrencen var for strid.

Omhyggelig med harmonien

Og man skulle ikke tage fejl af øldrikkeren og festaben John Mogensen: Han var musikalsk noget nær et pernittengryn – alt skulle være perfekt.bare spørg en anden god ven af Bornholm, sangeren og guitaristen James Rasmussen, der spille og sang sammen med Mogensen i Four Jacks: han ved ok nogen, hvor højt Mogensen gik op i selv de mindste klange i harmonien.

Mange talenter

Rasmus Bjerg har mange talenter, er også en populær entertainer, og kendt bl.a.  fra Ole Bornedals film om John Mogensen “Så længe jeg lever”.  I filmen spiller Rasmus Bjerg den unge John Mogensen.

Billetter er en oplagt julegave og kan købes fra mandag den 12. december kl. 10 på www.musikhuzet.dk og i Kulturbutikken på Store Torv i Rønne. Der er åben alle dage op til jul i december, undtagen nu på søndag.

Du vil måske også synes om

Teatersucces: Større publikum med omrejsende teater

KULTUR: Bornholms Teaters Solskinsteater samlede i sommer omkring 3.500 publikummer i 15 bornholmske byer og fik 67 pct. flere publikummer med omrejsende teater. En ny evaluering peger på, at samarbejdet med lokale foreninger kan give teatret en ny rolle i lokalsamfundene. Da Bornholms Teater i august sendte forestillingen “Drømmen om

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Nu sker der noget i Nexø

BYFORNYELSE: Borgere i Nexø kan nu se frem til den længe ventede fornyelse af byen og havnen.   To lokale entreprenører fra Nexø går nu i gang med at etablere en gang- og opholdsbro, som vil forbinde havnen i Nexø på en helt ny måde. Og byens centrum vil samtidig

Læs mere »