Hygge og god mad på Hotel Allinge – hele året

Mange taler om mulighederne for at gå ud og spise på Bornholm hele året- her er Hotel Allinge en oplagt mulighed med hygge og god mad, f.eks. de populære onsdage med Danmarks nationalret, stegt flæsk med persillesauce.

Hotelejer Thorbjørn Rafn – restauranten åben hele året. (Foto: Torben Ager)

 

Der dukker fra tid til anden historier frem om de manglende muligheder for at spise ude på Bornholm i vintersæsonen.

Der er dog flere muligheder for dette og en oplagt mulighed er naturligvis det populære Hotel Allinge, der drives af hotelparret Thorbjørn Rafn og Ellen Marker-Pedersen.

Hotellet, der i sæsonen er propfyldt med gæster fra ind- og udland, er også et søgt sted efterår og vinter, og restauranten er åben hele året.

“Fattigmands-koteletter” – alias paneret flæsk. (Foto: Torben Ager)

 

Her i år præsenterede hotellet nogle uhyre populære aftener med stegt flæsk i alle afskygninger på menuen: Folk er strømmet til hver eneste onsdag, hvor hotellet serverer traditionel stegt flæsk – også som paneret og røget – og masser af dejlig persillesauce, kartofler, rødbeder mm.

“Fattigmands-koteletter” kalder man også den panerede flæsk, som bliver spist lige så snart køkkenchefen har sat dem på bordet.

Hotel Allinge – restauranten er åben hele året.

 

Men restauranten har også åbent alle ugens andre dage, skulle vi hilse og sige. Og den er lige indbydende for turister eller lokale, det gerne vil have stillet sulten med lækker mad på en ganske almindelig hverdag – eller som hyggemiddag med gode venner en fredag eller lørdag aften.

“Vi tilbyder enten vores populære buffet med et stort udvalg af lækre specialiteter – eller vores to-retters menu, der f.eks. kan bestå af gammeldags flæskesteg med sauce og kartofler og rødgrød til dessert eller dejlige wienerschnitzler med det hele og citronfromage til dessert,” siger Thorbjørn Rafn.

Ellen og Thorbjørn – værtspar på Hotel Allinge (Fotos: Torben Ager)

 

Hotel Allinge er tillige blevet certificeret som Green Key-Hotel af brancheorganisationen og er med i samarbejdet “Small Danish Hotels”. Netop dette samarbejde er med til at sikre, at der kommer gæster til hotellet også udenfor højsæsonen, hvor alt sædvanligvis er fuldt belagt – ikke mindst takket være et samarbejde med rejsebureauet Nilles Rejser i Nordjylland, kåret som Danmarks bedste rejsebureau, der sender rigtig mange nordjyder til Bornholm hver eneste uge i sæsonen.

Men i takt med at Bornholm får flere og flere turister – også udenfor højsæsonen  – så er det godt at vide, at Ellen og Thorbjørn holder deres hotel og restaurant åbent hele året. Så der kan komme varm mad på bordet til hotellets mange sultne gæster – og øens beboere iøvrigt, alle årets dage.

 

Du vil måske også synes om

Ny forskning: Dressurheste har større risiko for skader

HESTE: Et svensk studie af mere end 15.000 varmblodsheste viser markante forskelle på sundheden hos dressur- og springheste. Dressurhestene havde en højere risiko for diagnoser i bevægeapparatet end springhestene.  Halthed og andre problemer i bevægeapparatet er blandt de hyppigste sundhedsproblemer hos rideheste. Nu har forskere ved Sveriges Kantbruksuniversitet, SLU, for

Læs mere »

Kø i Kastrup: Kom i rigtig god tid…

FLYREJSER: Der er ekstraordinært pres på sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i øjeblikket, og det betyder massive køer i myldretiden. Mange rejsende har af den grund måttet vinke farvel til deres fly i den seneste uge. Årsagen til den ekstra travlhed i sikkerhedskontrollen er, at lufthavnen har indført supplerende sikkerhedstjek efter

Læs mere »

Teatersucces: Større publikum med omrejsende teater

KULTUR: Bornholms Teaters Solskinsteater samlede i sommer omkring 3.500 publikummer i 15 bornholmske byer og fik 67 pct. flere publikummer med omrejsende teater. En ny evaluering peger på, at samarbejdet med lokale foreninger kan give teatret en ny rolle i lokalsamfundene. Da Bornholms Teater i august sendte forestillingen “Drømmen om

Læs mere »