Tre mænd tiltalt i fyrværkerisag

I december blev en varebil med en større mængde fyrværkeri stoppet ved færgeankomsten i Rønne. Nu er tre personer tiltalt i sagen, som skal behandles ved Retten på Bornholm den 27. september kl. 09.30.

Sidst i december sidste år blev en varebil stoppet ved færgeankomsten fra Ystad i forbindelse med en rutinekontrol. Kontrollen viste, at varebilen transporterede en større mængde fyrværkeri, hvilket ikke var tilladt på den pågældende færgeafgang.

Chaufføren blev varetægtsfængslet og var frihedsberøvet frem til 24. januar 2022.

På baggrund af den efterfølgende efterforskning er tre personer nu tiltalt for i forening at have planlagt transporten vel vidende, at dette er i strid med gældende regler. De tre personer er tiltalt for en række overtrædelser, herunder overtrædelse af straffelovens §252, stk. 1, der omhandler nærliggende fareforvoldelse for menneskers liv eller førlighed.

Du vil måske også synes om

Indbrud på skole – politiet søger vidner

POLITI: Onsdag morgen fik personalet på Åvangsskolen i Rønne en grim overraskelse, da det mødte på arbejde: Uvedkommende havde tiltvunget sig adgang til Åvangsskolen og havde begået hærværk. Der var blandt andet blevet knust ruder, tømt en brandslukker og gjort forsøg på at bryde ind i flere aflåste lokaler. Politiet

Læs mere »

For høj fart: Bøderegn i Svaneke

  POLITI: Politiets ATK-bil foretog tirsdag hastighedskontrol på Søndergade i Svaneke, hvor hele 28 bilister blev taget i at køre hurtigere end de tilladte 40 km/t.  To af bilisterne får et klip i kørekortet.

Læs mere »

19-årig bilist i solouheld

POLITI: Mandag eftermiddag skete et solofærdselsuheld, hvor en 19-årig mand fra Vestermarie havde påkørt et helleanlæg på Vestermarievej uden for Rønne. Der var sket betydelige materielle skader, men ingen personer var kommet til skade ved uheldet. Den 19-årige blev sigtet for ikke at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed i trafikken.  

Læs mere »