Først til mølle – søg tilskud til energirenovering

Så er det tid for ejere af helårsboliger til at søge tilskud til energirenovering

Så er det tid til at søge tilbud til energirenovering. (Arkivfoto)

 

​TILSKUD: Onsdag 14. september kl. 10 åbner Energistyrelsen for ansøgninger til Bygningspuljen. Her kan ejere af helårsboliger søge om tilskud til energirenoveringer. Tilskud uddeles efter først til mølle-princippet. Ansøgning foregår via Energistyrelsen – sparenergi.dk. Det er først til mølle, så det kan betale sig at være godt forberedt, så man kan være hurtig på tasterne.

På ansøgningssiden er der information om, hvordan man søger. Man kan tilmelde sig Energistyrelsens kommende webinar om Bygningspuljen tirsdag 13. september fra kl. 17 til 18.30, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål. Der er også link til det seneste webinar om Bygningspuljen.

Hvem kan få tilskud 

Bygningspuljen uddeler tilskud til forbedringer, der får boligen til at bruge mindre energi. Der gives tilskud til udskiftning af oliefyr til fx luft til vand varmepumpe, til efterisolering samt vinduesudskiftning. Det er forbedringer, som giver besparelser på både energiregning og CO2-udledning. Det er samtidig tiltag, som kan øge salgsværdien af huset og give øget komfort og bedre indeklima.

Der kan søges tilskud til både huse og lejligheder, så længe det er helårsboliger. Sommerhuse eller huse med begrænset helårsstatus er ikke omfattet.

På Energistyrelsens hjemmeside er der information om de præcise kriterier for at søge, hvad man kan få tilskud til samt hvor meget, man kan få i tilskud. Det er også rådgiverne hos Energistyrelsen, som skal kontaktes ved spørgsmål om tilskud.

Om Bygningspuljen

Bygningspuljen kan søges af boligejere til energiforbedring af helårsboliger. Der åbnes for ansøgninger til puljen et par gange om året. Puljen uddeles efter først til mølle-princippet, og pengene udbetales først, når projektet er gennemført.

En række boligejere på Bornholm har fået tilskud fra puljen ved de tidligere ansøgningsrunder. Indtil videre er der i Bornholms Regionskommune givet i alt 313 tilsagn og fordelt i alt 9,9 mio. kr. i tilsagnskroner.

På landsplan er der foreløbig givet tilsagn om tilskud til forbedringer for 1.157 mio. kr. Puljen fortsætter til og med 2026, og der er i alt afsat 2.525 mio. kr.

 

Du vil måske også synes om

Kø i Kastrup: Kom i rigtig god tid…

FLYREJSER: Der er ekstraordinært pres på sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i øjeblikket, og det betyder massive køer i myldretiden. Mange rejsende har af den grund måttet vinke farvel til deres fly i den seneste uge. Årsagen til den ekstra travlhed i sikkerhedskontrollen er, at lufthavnen har indført supplerende sikkerhedstjek efter

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »