“Anden” er tilbage med spritny stand-up, som vi kender det bedst – Matthesen, en mikrofon og en kæmpepulje af jokes. Nu kan to heldige læsere af Bornholmnyt.dk vinde hver to billetter til eftermiddagsshowet i Musikhuzet i Rønne på søndag 19. juni

Så sætter Bornholmnyt.dk og Musikhuzet i Rønne 2 x 2 billetter på højkant til søndagens eftermiddagsshow med Anders Matthsen.
“Anden” behøver efterhånden ingen nærmere præstation, og begge søndagens shows er efterhånden ved at være udsolgt. Aftenshowet er forlængst udsolgt, mens der til eftermiddagens show kl. 16 endnu er ganske få billetter.
Bornholmnyt.dk har fået fat i fire billetter til eftermiddagsshowet, og dem sætter vi på højkant til to læsere, der således får to billetter hver.
Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende svaret på følgende spørgsmål:
Hvor er “Anden” født?
Nexø?
København?
Esbjerg?
Skriv det rigtige svar sammen med dit navn, telefonnummer og by og send svaret til red@bornholmnyt.dk senest torsdag kl. 12.
Du skal altså sende en e-mail til denne adresse og IKKE svare direkte i tråden på Facebook.
Vinderne bliver offentliggjort torsdag på Bornholmnyt.dk.
Jokes fra en hvid mand
Og så til showet med “Anden”:
Anders Matthsen, der er født på Østerbro i København, fylder 47 år i juli og har været i gang som stand-up komiker siden 1993.
Det nye show har fået titlen: “Jokes – fra en hvid, straight mand”.
Som sædvanligt tager Matthesen udgangspunkt i sin egen navle, og hans groteske og underfundige observationer af det vi alle sammen kender, græmmes og undres over. Emnerne er vidunderligt blandede og den eneste gennemgående fællesnævner og røde tråd er jokes, jokes masser af jokes – og den helt store, kæmpe ’griner’.
Det nye stand-up materiale blev til på Fanø i efteråret 2021.
Held og lykke i konkurrencen!



