Kommunalbestyrelsesmedlem Claus Larsen-Jensen er netop i Bruxelles – ved den første fysiske generalforsamling efter to års Corona-restriktioner -genvalgt til bestyrelsen i den europæiske organisation Solidar.

Samtidig med genvalget til Solidar er Claus Larsen Jensen (S) også genvalgt som formand for Social Affairs Forum, som fokuserer på den sociale udvikling i Europa.
Solidar er et europæisk netværk af ngo’er, der arbejder for at fremme social retfærdighed i Europa og over hele verden.
I 2018 og 2019 blev Claus Larsen-Jensen sammen med den italienske næstformand sat i spidsen for at udvikle organisationen, styrke økonomien og finde ny generalsekretær.
Ved generalforsamlingen i år blev det dokumenteret, at den operation er lykkes.
På generalforsamlingen blev i øvrigt valgt ny formand, næstformand og nye bestyrelsesmedlemmer blandt deltagerne fra hele Europa.



