Kl. 17 nærmede stemmeprocenten sig 50 pct. på hele øen…

Det er i byerne Svaneke, Pedersker og Hasle, at stemmeprocenten er højest ved en optælling kl. 17. I Svaneke havde 56 pct. afgivet deres stemme kl. 17, mens tallet var 54,6 i Pedersker og 52,5 pct. i Hasle.
Bornholmerne har fra morgenstunden strømmet til afstemningsstederne for at sætte kryds ved ja eller nej til Danmarks eventuelle afskaffelse af forsvarsforbeholdet.
Således viser tallene fra f.eks. Klemensker, at der kl. 11 var 327, der havde stemt mod 264 ved sidste valg. Tallet for Rønne var 2.460 afgivne stemmer her til formiddag mod 1,783 sidste gang. (Tallene er inklusive brevstemmer).
Også i Hasle er der væsentligt flere, der havde stemt her til formiddag, end ved den tidligere afstemning. Og det er samme tendens i Allinge, Østermarie, Svaneke, Nexø, Pedersker og Aakirkeby.
Afstemningen fortsætter frem til kl. 20.



