Onsdag 27. april – Solen står op kl. 05:29 og går ned kl. 20:27
Dagen er tiltaget med 7 timer og 50 minutter

Nogen sol, men i perioder mere skyet og til morgen stedvis tåge.
Temperaturen bliver mellem 5 og 10 grader.
Let til frisk vind fra øst.
I nat til dels klart vejr og vinden aftager til svag til let østlig vind.
Temperaturen falder til mellem 1 og 4 grader.
Luftfugtighed 99%
Uv index: 4.2
(kilde:DMI)
Idag er Cletus dag
Sandsynligvis efter pave Cletus, Roms tredje pave, også kaldet Anakletius. Han blev halshugget år 91, og hans knogler opbevares i Vatikanet.
Vi siger tillykke til
1974 = 48 år = Sara Bro – radio- og tv-vært
1973 = 49 år = Laura Bro – skuespillerinde
1967 = 55 år = Willem-Alexander – konge af Holland (Nederlandene) 2013-
1959 = 63 år = Henrik Wigh-Poulsen – biskop i Aarhus Stift 2015-, kgl. konfessionarius 2018-
1959 = 63 år = Sheena Easton – skotsk sangerinde
1954 = 68 år = Klaus Kjellerup – musiker og sangskriver
1951 = 71 år = Henrik Krogsgaard – pianist, kapelmester
1946 = 76 år = Allan Mortensen – sanger
1940 = 82 år = Kaspar Rostrup – teaterinstruktør, skuespiller
Hvad er der sket på datoen 27. april:
2010:
Restaurant Noma på Christianshavn i København opnår en førsteplads på The S.Pellegrino’s liste over verdens 50 bedste restauranter.
2003:
Danmark vinder sensationelt 5-2 over USA i den indledende kamp ved A-verdensmesterskabet i ishockey i Finland.
1986:
På det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl i Ukraine sker en eksplosion med efterfølgende nedsmeltning af reaktoren. Først da videnskabsmænd i Sverige og Norge opdager den øgede radioaktivitet i luften, går den uhyggelige sandhed op for resten af verden. Et område fire gange så stort som Danmark bliver forurenet.
1952 – 70 år siden:
Liget af en over 2000 år gamle jernaldermand bliver fundet i en mose ved Silkeborg. Det velbevarede lig, Grauballemanden, er udstillet på Moesgaard Museum i Aarhus.
1923:
Elizabeth Bowes-Lyon bliver viet i Westminster Abbey i London til den senere kong Georg 6. af Storbritannien. Hun overlever sin mand med mere end 50 år og er som Dronningemoderen et aktivt og elsket medlem af den britiske kongefamilie helt ind i næste århundrede. Hun dør i 2002, 101 år gammel.
Kilde: dagsdato



