Bornholmerne bevæger sig mere

I forhold til for fire år siden så ryger og stresser bornholmerne mindre, og vi bevæger os lidt mere. Til gengæld er flere blevet overvægtige og flere føler sig ensomme.

Bornholmerne motionerer mere.

 

I dag offentliggøres de lokale tal fra den fjerde, store nationale undersøgelse af danskernes sundhed og trivsel på en konference på Rigshospitalet i København. Undersøgelsen er blevet foretaget med fire års mellemrum og fandt sidst sted i 2017.

Bornholmere har også deltaget i undersøgelsen, og kommunen har fået overdraget de bornholmske tal. Landets regioner og kommuner bruger kortlægningen af danskernes sundhed og trivsel som pejlemærke for, hvor og hvordan man skal sætte ind for at løfte borgeres sundhed og trivsel.

Flere ensomme

Undersøgelsen viser blandt andet, at antallet af alle bornholmere der ryger dagligt er faldet med fem procent, og det er en god nyhed. Rygning udgør nemlig den største risiko for, at vi bliver syge og dør tidligt. Andelen af bornholmere med lav fysisk aktivitet er også faldet, og færre drikker sig alvorligt fulde på ugebasis. Til gengæld er antallet af bornholmere der føler sig ensomme steget med tre procentpoint fra otte til 11.

Det samme gør sig gældende, når vi taler om moderat eller svær overvægt. Her er tallet bare betydeligt større. Hele 57 procent af de adspurgte bornholmere befinder sig nemlig i kategorien ”moderat eller svær overvægtig”.

Bekymrende overvægt

Servicedirektør og fungerende sundhedschef i Bornholms Regionskommune, Trine Dorow siger:

”Det er altid meget spændende at se, hvad den Nationale Sundhedsprofil kan fortælle os om vores sundhed og trivsel. Jeg er både glad og lettet over at se, at flere har lagt tobakken på hylden, da den udgør en meget stor trussel for vores sundhed. Til gengæld er det bekymrende, at vi ser en stigning både i forhold til overvægt, og det at føle sig ensom, som kan være en trussel i forhold til vores mentale sundhed.” Og hun fortsætter:

Sundhed og trivsel

”Vi har først lige modtaget resultaterne, som er et stort og komplekst materiale. Jeg glæder mig til at dykke dybere ned i denne guldgrube af tal og blandt andet se på, hvordan de fordeler sig blandt de forskellige aldersgrupper. I maj måned mødes alle gode, bornholmske sundhedskræfter til et sundhedstræf, hvor vi ved at lægge hovederne sammen kan blive endnu klogere på bornholmernes sundhed og trivsel. Målet er, at vi sammen kan gøre billedet af vores sundhed og trivsel så klart, at det kan hjælpe os med at se, om vi skal justere og måske sætte nye ting i værk. Dette for at bruge kommunens ressourcer klogt og på de grupper, der har mest brug for det.”

Arrangementet, hvor de bornholmske sundhedsfolk mødes, finder sted torsdag 5. maj og bliver holdt i Rønne Idrætshal.

Du vil måske også synes om

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »

Blæsevejr ændrer sejlplanen

  Et lavtryk er over Danmark, og der kan forventes en meget blæsende søndag morgen og formiddag.   “Vi har samtidig rigtig mange gæster, som skal hjem fra Bornholm efter orienteringsløbet “Høst Open,” hvorfor tre ud af fire afgange er udsolgt. Derfor er vi også nødt til at flytte folk

Læs mere »