Svanekegaarden klar med årets første koncert

 – og den er med Søren Sko og Søren Møller…

Søren Sko – årets første koncert i Svaneke…

 

“Svanekegaarden har som sådan ikke været præget af nedlukningen, da vi allerede gik på ”sommerferie” i december. Vi vender også tilbage som planlagt, men det har absolut været nervepirrende om vi fik lov til at åbne efter planen. Men det gjorde vi jo så heldigvis, og det bliver dejligt at komme i gang igen efter en lang pause,” siger Svanekegaardens administrator, Mie Hjort.

Og torsdag 20. januar kl. 13 genåbner udstillingen “Hugo Rasmussen – In memoriam 2.0” samt Anne Cirkola: “Larveliv eller Metamofosens Ironi.”

(Artiklen fortsættes under billedet)

Kirsebærgrene – Hugo Rasmussen.

“Udstillingen med Hugo Rasmussen har fået tilføjet version 2.0 i navnet, fordi vi har været så heldige, at familien har stillet yderligere ca 25 værker til rådighed for udstillingen. Så det er ikke helt den samme udstilling,” fortæller Mie Hjort.

Årets første koncert

Fredag 21. januar kl. 19.30 er det tid til årets første koncert. Det er den nok så kendte Søren Sko, der sammen med lydtroldmanden og keyboardspilleren Søren Møller præsenterer nye danske sange, engelsksprogede solosange og et par sange fra Sørens Skos deltagelse i ”Toppen af Poppen”. De to herrer kalder koncerten “Vær’Sko!”

Kursus i akvarel

I weekenden lørdag 22. og søndag 23. januar  – begge dage fra kl. 9.30 til 16.30 –  holder Anne Cirkola et kursus, hvor hun med udgangspunkt i insekternes og larvernes smukke camouflage underviser deltagerne i akvarel og collageteknikker – samt at arbejde med farvelære, komposition, billede idé og strukturer.

 

Svanekegaarden håber selvfølgelig på at publikum vil bakke op om arrangementerne og vi vil selvfølgelig overholde alle retningslinjer for at oplevelserne skal være Coronasikre

 

Du vil måske også synes om

Blæsevejr ændrer sejlplanen

  Et lavtryk er over Danmark, og der kan forventes en meget blæsende søndag morgen og formiddag.   “Vi har samtidig rigtig mange gæster, som skal hjem fra Bornholm efter orienteringsløbet “Høst Open,” hvorfor tre ud af fire afgange er udsolgt. Derfor er vi også nødt til at flytte folk

Læs mere »

Weekendens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester 24. og 25. oktober.   Lørdag 24. oktober Levende Kirke Bornholm 14.00: Bettina Karangi. Søndag 25. oktober Aa Kirke 19.00: Leni Elgbjørn Hansen Allinge Kirke 10.30: Elon Anders Enevoldsen Lauterlein . Gudhjem Kirke: 10.30: Jesper Stange med efterfølgende kirkekaffe. Hasle Kirke

Læs mere »

Vil høre unges stemme om kulturlivet

UNGE: Lørdag 24. oktober inviterer MusikHuzet, 7,5 hektar og KlangFest til “Vores UngØ i Svaneke.” Som den første i en række af otte byer er “Vores UngØ” en del af det nationale projekt, “Kunsten At Lytte – The Tour” og skal styrke unges muligheder for at få indflydelse på det

Læs mere »