Bare damer i Svanekegaarden

 – rolig nu: Det er orkestret og koret “Bare Damer” der går på scenen i Svaneke i morgen fredag 22. oktober

“Bare Damer” – på besøg i Svanekegarden…

 

Ja, det er ikke engang løgn: I morgen er bare damer på scenen i den hæderkronede kulturinstitution Svanekeggaarden. Men rolig nu: Det er i al anstændighed koret og orkesteret “Bare Damer, der kl. 14 går på scenen.

Så kom trygt og bliv smittet med godt humør, når de 25 kvinder i koret giver rytmisk korkoncert med egne arrangementer af de bedste pop og rock numre fra årene, der er gået.

Koret har til daglig base på Frederiksberg og ledes af Kim Barkenskjold Andersen. “Bare Damer” har tidligere optrådt under “Royal Run”, til gadekoncerter i Berlin og ved festlige koncerter i København.

Det er sjovt – også er det er gratis i morgen…

Mød en forfatter

På søndag 24. oktober kl. 15.30 byder Svanekegaarden velkommen til Anne-Cathrine Riebnitzsky i “Mød en forfatter 2021”. Vi skal høre om “Vindens Port”, der udkom forleden, og med den har Anne-Cathrine Riebnitzsky skrevet sin første historiske roman; en stort anlagt fortælling om kærlighed, fjendskab – og overraskende venskaber. Romanen har allerede modtaget flotte anmeldelser.

Anne-Cathrine Riebnitzsky

 

Anne-Cathrine Riebnitzsky er uddannet fra Forfatterskolen samt uddannet sprogofficer i russisk. Hendes debutroman “Den stjålne vej”, som foregår i Afghanistan, blev tildelt Bogforums Debutantpris i 2012. Året efter udkom romanen “Forbandede yngel”, som indbragte hende Boghandlernes Gyldne Laurbær.

Riebnitzsky er er desuden forfatter til de anmelderroste romaner “Orkansæsonen og stilheden” (2016) og “Smaragdsliberen” (2018) samt biografien “Kvindernes krig” (2010) og jagtbogen “Med bue og pil” (2019). Hendes forfatterskab er solgt til udgivelse i flere lande.

Bornholmerne

Onsdag 27. oktober kl. 19.30 gæster Bornholms Teater igen Svanekegaarden – denne gang er det med forestillingen “Bornholmerne”. Forestillingen har haft stor succes på Rønne Theater siden premieren  – og nu tager forestillingen en tur til Svaneke.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Morten Hauch-Fausbøll  – hvordan er bornholmerne?

 

Med forestillingen har  Bornholms Teater sat sig for at finde ud af hvem bornholmerne egentlig er. Hvor kommer bornholmerne fra? Hvad er det særlige ved bornholmerne? Og hvornår er man rigtig bornholmer?

Der er mange spørgsmål, der trænger sig på når seniorforsker fra Aalborg Universitet i København, Claus Villumsen – i skikkelse af andengenerationsbornholmeren Morten Hauch-Fausbøll – tager fat  på sin undersøgelse af bornholmernes herkomst. Og i hans søgen efter svaret på, hvem de ægte bornholmere er, står de nemme svar ikke i kø. Tværtimod.

For kan man overhovedet svare på spørgsmålet? Kan man finde essensen af, hvad det vil sige at være bornholmer? Kom selv og find ud af det.

 

 

Du vil måske også synes om

TURISME: Nu er Destination Bornholm blevet mere grøn

TURISME: Destination Bornholm kan nu kalde sig Green Tourism Organization (GTO). Det er en miljøcertificering målrettet organisationer inden for turisme, som er skabt af Horesta i samarbejde med Friluftsrådet. Det er samtidig et kvalitetsstempel for turismeorganisationer, der gør en særlig indsats og arbejder målrettet for de klima- og miljømæssige aspekter

Læs mere »

Dårligt vejr ændrer sejlplanen

  FÆRGERNE: “Vi er nødt til at snige os uden om det dårlige vejr i morgen – og det betyder desværre en ny sejlplan for fredag 9. oktober.” Sådan lyder det fra Bornholmslinjen. Den første rejsedag i efterårsferien kommer derfor til at se således ud: Rønne Ystad 06:30 07:50 Express

Læs mere »

Halloweenløb i Rønne – løb med hvis I tør…

MOTION: For 15. gang indbyder Viking Atletik til Halloweenløb på Rønnes Store Torv.    Halloweenløbet i Rønne sker onsdag 14. oktober kl. 19.10, hvor det forventes, at ca. 600 store og små sendes ud på en rundstrækning på 2,9 km. Ruten er primært i den gamle bydel, hvor der bl.a.

Læs mere »