Opfordring i Klemensker: Kom med og få motion ude i naturen

Klemensker Idrætsforening har et nyt tilbud til alle over 50 år: Ta’ med ud i naturen og få herlig motion…

Klemensker Idrætsforening har et godt tilbud til alle 50+ – få god motion ude i naturen.

 

”Til naturtræning er der højt til loftet, og du får luft under vingerne. – Kom med og mærk suset fra motion og velvære i det fri…….”

Sådan lyder det nu fra Klemensker Idrætsforening, der er klar med et nyt tilbud til alle fra 50 år og opefter: Kom med ud i naturen og få en herlig gang motion.

“Tilbuddet gælder også for de, der evt. har fysiske eller psykiske udfordringer”, fortæller Irene Duncker og Aase Dahl, der begge er DGI certificerede naturtrænere. I alt 10 personer blev i weekenden 10.-11. april DGI certificerede naturtrænere.

Motion om torsdagen

Det hele finder sted torsdage fra kl. 10 til 12, og første gang er 22. april, og så er der ellers motion i naturen frem til 21. juni. Mødestedet er Præstemosen ved Fabriksvej i Klemensker.

Selve motionstræningen starter med nogle enkle motionsøvelser for at få opvarmet muskler og led.

Irene Duncker – naturtræner

 

“Derefter vil vi arbejde med træningsparametrene: Sanser, kraft, puls, balance, relationer og leg, herunder gåture – alt afstemt efter den enkeltes formåen – og hvad naturen byder på. Vi slutter af ved madpakkehuset, hvor vi hygger os med den medbragte kaffe eller te  – og en madpakke, hvis nogen vil det”, siger Irene og Aase.

Afslappet påklædning

Deltagerne skal møde i afslappet tøj samt praktisk fodtøj, der er tilpasset vejret. Man kan også medbringe vandrestave, hvis man har behov for det. Det koster 20 kroner at deltage, og man kan bl. a. betale kontakt til holdlederne, når man møder frem.

Man kan høre mere hos Irene Dunker, 5217 9050 eller Aase Dahl, 2966 6883, der også opfordrer til at sende en sms, hvis man vil være med.

“Vi glæder os til at møde deltagerne og få nogle dejlige motionstimer sammen i naturen”, siger de to naturtrænere.

Du vil måske også synes om

Høj søgang – KS-holdet blir hjemme

FÆRGEBØVL:  Viking-RIK damer i Københavnsserien må melde afbud til eftermiddagens kamp mod FIX i Brønshøj   Bornholmslinjen sejler på grunds af vejret med stærkt ændret sejlplan i dag, og det har medført, at Viking-RIK’s damer i Københavnsserien i fodbold har set sig nødsaget til at melede afbud til eftermiddagens kamp

Læs mere »

1.000 løber med i Höst Open

ORIENTERINGSLØB: Höst Open løbes over tre dage i Åkirkeby, Vestermarie Plantage, Almindingen og på Hammeren   Når startskuddet lyder til den 36. udgave af orienteringsløbet Bornholm Höst-Open i weekenden 23.-25. oktober, bliver det med et imponerende og mangfoldigt felt. Knapt tusind deltagere fra seks nationer vil skabe masser af liv

Læs mere »

Mange løb med i mørket

MOTION: Viking Atletiks Halloween-løb blev en succes – trods uhygge og råb og skrig i gaderne…   Det gik forrygende godt, da næsten 800 børn og voksne mødte op på Store Torv i Rønne i aftes  – og bevæbnet med gode ben – og lige så stort mod – løb

Læs mere »