Peder Oxe og den smukke anemone

Den bleggrå anemonevokser kun to steder – og Bornholm er det ene… 

BLOMSTER: Naturvejleder Jens Kofoed fra Bornholm medvirkede i går morges i radioprogrammet på DR, P1 Morgen. Her havde han lejlighed til at fortælle om den blegblå anemone, også kaldet Appennina-anemonen.

Det er en enestående blomst for øen, den gror ikke andre steder i verden, undtaget i den norditalienske bjergkæde Appenninerne, hvorfra blomsten har sit navn.

Det er formentlig også herfra, at blomsten stammer. Og i går morges hørte lytterne en spændende historie om, hvordan den smukke blomst er havnet på Bornholm:

Her fortalte Jens Kofoed historien om den sjællandske godsejer Peder Oxe, der i 1500-tallet ejede hele 30 gårde på Bornholm.

Naturvejleder Jens Kofoed med den bleggrå anemone i Troldeskoven. (Foto: Torben Ager)

 

På dannelsesrejse
Peter Oxe var en meget botanisk interesseret mand, og det menes, at han fra en dannelsesrejse som ganske ung i Norditalien hjembragte den bleggrå anemone.

En anden teori er ganske vist, at blomsten overvintrede en af de mange istider og dukkede op på Bornholm og i Norditalien, men Jens Kofoed mener, at teorien om Peder Oxe er mere realistisk.

Han henviser bl. a. til den kendsgerning, at Peder Oxe selv boede på en gård øst for Østermarie, et område, der den dag i dag er et kerneområde for anemonen.

Kendt restaurant
For mange er Peder Oxe i dag dog mest kendt for den populære restaurant, han har lagt navn til på Gråbrødre Torv i København.

Men han levede fra 1520 til 1575 og blev således 55 år. Han var både dansk rigsråd og rigshofmester. Den sidste titel dækkede over embedet som førsteminister og regnskabsfører lige under kongen. Større blev det ikke.

Men han fik en dramatisk karriere undervejs, faldt i unåde, mistede alt og gik nærmest i landflygtighed i Tyskland. Men han genvandt Kong Frederik II’s gunst og vendte hjem og var med til at bringe landet økonomisk på fode igen.

Gift med Mette
Han giftede sig med den rige Mette Rosenkrantz til Vallø og blev igen en betydningsfuld mand. Det menes, hans jordiske rester befinder sig med Mette Rosenkrantz i Vor Frue Kirke i København, domkirken.

Men forinden, som 12-årig, blev han altså sendt på en fem år lang dannelsesrejse til en række europæiske lande, heriblandt Italien.

Og det er formentlig denne rejses skyld, at vi nu alle kan nyde den herlige bleggrå anemone, der lige nu bl. a. kan studeres i Troldeskoven, der under alle omstændigheder er et besøg værd.

Troldeskoven har fået sit navn fra den tætte og troldeagtige bevoksning, der præger det meste af området.

Her finder man også Elverhøj – en kæmpe vandreblok, der danner en naturlig hule, og det menes, at der har været beboelse her for ca. 6000 år siden.

Du vil måske også synes om

Her er beviset: Bornholm er solskinsøen

KLIMA: Bornholm lander på en førsteplads blandt landets 98 kommuner, når det gælder solskinstimer. Det viser en opgørelse foretaget af 1KOMMA5°.   Fra 2024 til 2025 er mængden af solskinstimer steget kraftigt på tværs af hele landet. I Bornholm skinnede solen i alt 2.127,0 timer i løbet af 2025. Det

Læs mere »

Landskabsmalerier og “skattejagt” på Gudhjem Museum

KUNST: Årets to sidste udstillinger på Gudhjem Museum afsløres ved fernisering lørdag 29. august.   Der er tale om to meget forskellige udstillinger, hvor alle værker er skabt til netop disse udstillinger, når Gudhjem Museum løfter sløret for årets to sidste udstillinger ved en fernisering lørdag 29. august kl. 14.

Læs mere »

Turisterne lagde flere penge end nogensinde før i 2025

TURISME: De bornholmske overnatningstal for 2025 viser en stigning på næsten otte pct. De flotte overnatningstal afspejler sig i et øget turismeforbrug til gavn og glæde for hele øen.   1.848.410. Så mange overnatninger lagde Bornholm ø til i 2025. Det betyder et plus på 132.534 overnatninger og dermed en

Læs mere »