70 dartspillere deltager i Bornholm Open

SPORT: Alle er velkomne i Hasle-Hallen i weekenden, hvor hele 70 dartspillere deltager i Bornholm Open. Der er gratis adgang

To bornholmske bud på en fin placering: Steffen Koefoed og Frank Granlyst. Billedet viser de glade vindere af Sjællandsmesterskabet i herredouble 2020

 

Der er gang i pilene her til formiddag i Hasle-Hallen, hvor 70 deltagere er tilmeldt dartturneringen “Bornholm Open”, der er arrangeret i samarbejde med Dansk Dart Union. Der spilles hele weekenden med deltagere fra hele landet i – søndag 22. oktober allerede fra kl. 9, og hvis nogen skulle have lyst til at prøve at være med, kan det også lade sig gøre.

Enten kan de bare komme forbi Hasle-Hallen lørdag til kl. 16 eller kontakte Steffen Koefoed på sms 3068 28 31, så skal han nok vende tilbage, lover han.

Blev Sjællandsmestre
Steffen er selv et af de bedre bud på en god placering i turneringen – i 2020 vandt han og makkeren Frank Granlyst således Sjællandsmesterskabet i herredouble.

Efter nogle års stilstand går det iøvrigt bedre med interessen for dart på Bornholm, hvor der spilles i Aakirkeby og i Østermarie, og hvor der nu også spilles i Hasle, mens Knudsker er ved at komme med, fortæller Steffen Koefoed.

I Hasle-Hallen spilles hele weekenden i både forskellige rækker i single, double og mixed double på både herre- og dameside.

Seneste artikler

Fik du læst?