50 elever og lærere fra Bornholms Efterskole tager til Fredericia

Bornholms Efterskole drager afsted til “DM i Skills” i Fredericia – og holder også camp hjemme på efterskolen for nye elever

Elever og lærere fra Bornholms Efterskole skal en tur til Fredericia.

 

Torsdag aften 2.februar tager 50 elever og lærere fra Bornholms Efterskole afsted for at deltage i de kommende dages “DM i Skills” i Messehallerne i Fredericia.

Eleverne er meget interesseret i at deltage, og på Bornholms Efterskole er man stærkt interesserede i, at eleverne får en grundlæggende indsigt i de erhvervsuddannelser, de kan vælge.

Skriger på faglærte

Eleverne i 9. og 10.klasser skal senest 1.marts vælge deres fremtidige ungdomsuddannelse. Og Bornholm, ja hele landet, skriger på flere faglærte, og de unge skal vide, hvilke uddannelsesperspektiver de har.

SkillsDenmark har siden 2011 hvert år holdt “DM i Skills”, Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne. DM i Skills holdes i en ny kommune/region hvert år.

Bornholms Efterskole har ved siden af den ofte omtalte “adventurelinje” også en “erhvervslinje”, hvor der er et samarbejde med Campus, samt en Gastrolinje.

Camp på Bornholm

Men det bliver ikke bare aktive dage for deltagerne ved “Skills”i Fredericia. Det bliver samtidig også en særdeles aktiv weekend på Bornholms Efterskole.

Bornholms Efterskole holder i weekenden 4.-5. februar Camp for unge, der er interesserede i at komme på Bornholms Efterskole. Der kommer 17 unge ovre fra, som skal opleve, hvad Bornholms Efterskole kan byde på af spændende oplevelser. Samtidig kommer fire tidligere elever for at bidrage til camp’en sammen med 38 af efterskolens egne elever.

Denne aktivitet er et led i Bornholms Efterskole reklame for at få flere elever til næste skoleår. At opleve det i praksis at gå på efterskole trækker sædvanligvis mange nye elever til.

Den næste camp på Bornholms Efterskole holdes i marts.

Seneste artikler

Fik du læst?

Elverskud i Aakirkeby

MUSIK: NylarsKoret opfører mandag 22. april Niels W. Gades værk Elverskud med tre professionelle sangere i Aa Kirke    Af Lene Dam Jørgensen Mandag 22. april kl.

Læs mere »