44 unge badmintonspillere klar til badmintonskole i Aakirkeby

SPORT: For andet år i træk danner Aakirkebyhallerne rammen om sommerbadmintonskole for både unge bornholmske spillere og badmintonturister. I år med dobbelt så mange deltagere som sidste år.

Badmintonskole i Aakirkeby

 

Der er masser af badminton på programmet, når spillere fra ni til 15 år samles til badmintonskole i Aakirkebyhallerne i de føste dage i juli. Badmintonskolen er allerede nu halvanden måned før start fuldt booket, og det betyder deltagelse af hele 44 spillere. Der er spillere fra alle øens klubber samt enkelte spillere fra den anden side af vandet.

Alsidigt program
Træner Philip Fagralid fra DGI Badminton Bornholm lover et alsidigt program, hvor der bliver plads til både tekniske, taktiske og sociale fokuspunkter indenfor badmintonsporten.

Udover Philips træning vil de unge badmintonspillerne også blive forkælet med inspiration fra tidligere topspillere. Den tidligere verdensstjerne, mixdoublespiller Joachim Fischer og tidl. professionelle herredoublespiller Frederik Colberg besøger og er trænere på badmintonskolen på sidste dagen. Med to doublespecialister på besøg bliver der trænet masser af doubleslag, teknik og taktik. De unge spillere kan godt begynde at glæde sig.

Glad og stolt
Philip Fagralid er glad for og stolt over at det allerede andet år er lykkedes at melde fuldt hus til badmintonskolen: ”Det er rigtigt dejligt, at vi allerede nu kan melde fuldt hus til årets badmintonskole. Jeg glæder mig rigtig meget til tre dage med de unge spillere. At vi igen i formår at tiltrække nogle tidligere elitespillere til at supplere træningen, er også virkelig positivt.”

Med 44 spillere, der bliver fordelt i Aakirkebyhallernes to haller med samlet 11 baner, er det nødvendigt med hjælpetrænere. Derfor er DGI Badminton Bornholm meget glade for at trænere fra de fleste af øens klubber har meldt sig på banen som hjælpetrænere.

Seneste artikler

Fik du læst?