
POLITI: Mandag eftermiddag udvikledes en voldsom brand i en staldbygning på Krashavevej i Klemensker. Der var ingen dyr eller mennesker i bygningen.
Staldbygningen brændte med en røgudvikling, som gjorde, at Krashavevej måtte midlertidigt afspærres, og nabohuset blev evakueret. Kl. 21.50 kunne brandvæsnet melde om, at slukningsarbejdet var afsluttet.
Årsagen til branden er ukendt.







