.gif)
Vi har faktisk rigtig mange dejlige sange, som passer til vores fire årstider. Her i vinterens kulde har jeg fordybet mig i nogle af vintersangene, som indeholder det, jeg oprigtig længes efter – nemlig forår og sommer, for ”Det er hvidt derude” (nr. 270 i Højskolesangbogen).
St. St. Blicher beskriver i denne sang situationen så levende. Som det naturmenneske han var, lægger han mærke til alle de fugle, som har det svært og den natur, som er præget af stilhed.
”Det er tyst derude,
Kun med sagte pik på rude
Melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger,
Finken kun på kvisten gynger,
Ser sig om og hvipper lidt.”
Og Blicher beskriver kulden og besværet med at finde mad og læ.
”Ravne skrige, ugler tude, søge føde, søge læ.”
Og glædeligt: Blicher har det ligesom mig:
”Inderlig jeg længes
Efter vår, men vintren strænges,
Atter vinden om til nord!”
Jeg kan godt se og mærke skønheden i den helt hvide sne, som lyser op i en mørk tid, men længslen efter mildere vinde og varme sidder i mig.
Christian Winther skrev i 1828 om det samme:
”Sneen dækker mark og mose.” (Nr. 268 i Højskolesangbogen).
Også han slutter af med beskrivelsen af Poppelpilens drømme om sin rige sommerdragt. (Vers 4).
I sangen ”I sne står urt og busk i skjul” (Nr. 269 i Højskolesangbogen) går B.S. Ingemann dybere i sin længsel efter en anden slags sommer.
Han slutter sin vintersang med ordene:
”Giv tid! Og åndens vinterblund
Skal fly for herlig sommer;
Giv tid! Og bi på Herrens stund,
Hans skønhedsrige kommer!”
Ingemann har her beskrevet det, vi alle længes efter – nemlig en tid i verden, hvor den ondskab og hjertes kulde ikke længere regerer, men hvor Gud Herrens skønhedsrige kommer.
Den længsel og det håb må vi stadig bære i vores hjerter, og det er et løfte fra Bibelens Gud, at det vil ske.
Lige nu sker det også, men kun i glimt. Guds rige bryder frem, hvor der er kærlighed, barmhjertighed og tilgivelse. Vi ser det. Lægger du og jeg mærke til det? Vi må øve os deri. Tænk bare på, hvor hjælpsomme mange i grunden er overfor andre!
Hele Jesu liv viser Guds skønhedsrige, når det er størst. Derfor skal vi læse evangelierne om Jesus, så vi præges af Guds ord og Guds Ånd.
I Bibelens sidste bog – Johannes Åbenbaring – står dette skønhedsrige beskrevet, som det bliver engang til allersidst:
”Nu er Guds bolig hos menneskene,
Han vil bo hos dem,
Og de skal være hans folk,
Og Gud vil selv være hos dem.
Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
Og døden skal ikke være mere,
Ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, som var før, er forsvundet.” Johs. Åbenbaring kap. 21 vers 3 – 4.
I vores meget urolige tid, hvor ondskaben hærger.
Hvor krig og ødelæggelse er dagens evindelige ”nyheder” i TV-avisen.
Hvor strid og kiv, ondsindet sladder og ønsker om hævn er hverdags historier i nyhederne og på de sociale medier.
Hvor menneskers løgne og dårlige beslutninger bliver udbasuneret, der har vi brug for at fæstne vores øjne på den Gud, som ønsker at gøre alting nyt – både i vores egne liv og i den verden, som er besat af så meget ondt.
Gud gjorde faktisk noget ved det, da han blev menneske i Jesus Kristus.
Litteraturen beretter om det i bogen ”Narnia – løven, heksen og garderobeskabet».
Der er en skønhed i vinterens hvide sne, men det er helt sikkert ikke tilfældigt, at forfatteren og teologen C.S. Lewis lader fire børn møde den iskolde vinter i et forhekset Narnia, hvor den onde Is dronning gør alt, hvad hun kan for at forstene de varme og levende børn og vinde dem for den ondskab, som hun står for, og som hun hylder.
I Narnia (Paradiset) har den onde hvide Heks (Satan – Guds modstander) forvandlet til evig vinter.
Børnene går til kamp mod den onde heks. En af dem – Edmund – fristes og går heksens ærinde. Turkish Delight – dejligt slik – er for tillokkende, og han – Edmund (synderen) forråder sin familie og Aslan.
Ved hjælp af løven Aslan (billede på Jesus) overvindes den onde og det onde.
Løven Aslan går i døden i stedet for Edmund. Han frelser Edmund uden at kræve noget til gengæld. (Af Guds nåde sker det også for os)
Døden overvindes. Løven Aslan bliver levende igen, opstår.
De fire børn oplever den lykke, at forår og sommer bryder frem.
Kampen mod alt det onde vindes, og forbandelsen, som lå over Narnia, hæves, og livet vælder frem. Landet befries fra den ondes iskolde jerngreb.
Bibelens budskab er tydeligt beskrevet i denne bog, som er skrevet, så både børn og voksne kan få noget sandt og godt ud af læsningen.
Vinteren står her for alt det onde. Beskriver iskolde hjerter, når de er værst.
Vi kaldes til at følge Jesus, som er kærligheden selv, og hans kærlighed, nåde og barmhjertighed skal præge os, så Ingemanns udtryk om skønhedsriget bliver til virkelighed.
Jeg længes efter ”Åndens vinterblund skal fly for herlig sommer!” Både på den dybere måde, men også at vinterens naturlige og sikkert også nyttige kulde skal vige.
Jeg ved dog, det sker! Min erfaring siger mig det.
Jeg kan jo se, at andre omkring mig elsker sne og de skønne lege, der kan udfolde sig, når ”Sneen dækker mark og mose” (et vinterligt digt og en sang skrevet af Christian Winther i 1828 i Højskolesangbogen nr. 268).
Jeg husker også selv, hvordan jeg elskede at lege i sneen, da jeg var barn. Jeg kan også stadig se det smukke i den hvide sne i dag, men jeg ved, hvilken årstid jeg foretrækker.
Nyd naturen, som den er nu, og glæd jer så med mig til forår og sommer!
God vinterferie til jer, som skal stå på ski og lege i sneen – herhjemme eller i fjerne lande.
Glædelig søndag og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Fhv. sognepræst
