Vind Sunes Rasborgs prisnominerede kogebog

Bornholmnyt.dk og William Dams Boghandel sætter to eksemplarer af Sune Rasborgs kogebog “Bornholm og en bid af verden” på højkant i en rask lille forårs-konkurrence

Sune Rasborg med sin prisnominerede mad-, rejse og kogebog, fotograferet ved hjemmet i den gamle bydel i Rønne. (Foto: Torben Ager)

 

Den bornholmske mesterkok Sune Rasborgs kogebog “Bornholm og en bid af verden” er indstillet til prisen som den bedste internationale madbog i den prestigefyldte kogebogskonkurrence World Gourmand Cookbook Awards.

Bogen er udgivet af William Dams Forlag i Rønne, og nu sætter forlag og Bornholmnyt.dk to eksemplarer af bogen på højkant til de læsere, der vil være med i en rask forårskonkurrence.

Sune Rasborg er kendt af alle madglade bornholmere – og af en stor del udenfor øen også. Han fylder 45 år i indeværende år og blev egentligt født i Gentofte, men voksede op i Svaneke, hvor han også startede sin karriere i opvasken på restaurant “Svanen”. Senere er det blevet til en forrygende karriere indenfor gastronomi – og også tid til at lave menuer, dengang, der blev holdt Folkemøder på Bornholm. Det gør der forhåbentligt snart igen…

Mad og mennesker

Sune bruger meget tid på  – under normalt tilstande – at rejse verden rundt for at møde mennesker og mad, som han senere skriver om i sine bøger, der er andet og mere end kogebøger: Det er rejse og oplevelsesbøger også, krydret med lækre madfotos og spændende opskrifter.

Og han er god til det, vidner en fornem nominering til kogebogskonkurrencen World Gourmand Cookbook Awards om – en prestigefyldt konkurrence, han tidligere både har deltaget og vundet i.

Og til juni afgøres det, om han skal sikre sig endnu et trofæ i denne fornemme konkurrence og løbe af med titlen som den bedste internationale kogebog. Det afgøres ved et arrangement i Paris.

Lækker mad, inspireret fra Kina, svin på spyd (Foto: Sune Rasborg)

 

Indtil da kan to læsere vinde hver et eksemplar af Sunes flotte kogebog. Det kræver blot, at man svarer rigtigt på følgende spørgsmål:

Sune Rasborgs kogebog “En bid af verden” er udgivet af

1) Gyldendal

2) Willam Dams Forlag

Indsendt det rigtige svar til red@bornholmnyt.dk med navn, adresse og telefonnummer senest onsdag 17. marts. Vinderne offentliggøres på Bornholmnyt.dk.

Held og lykke til alle, der vil være med – og velbekomme.

Du vil måske også synes om

Ny forskning: Dressurheste har større risiko for skader

HESTE: Et svensk studie af mere end 15.000 varmblodsheste viser markante forskelle på sundheden hos dressur- og springheste. Dressurhestene havde en højere risiko for diagnoser i bevægeapparatet end springhestene.  Halthed og andre problemer i bevægeapparatet er blandt de hyppigste sundhedsproblemer hos rideheste. Nu har forskere ved Sveriges Kantbruksuniversitet, SLU, for

Læs mere »

Kø i Kastrup: Kom i rigtig god tid…

FLYREJSER: Der er ekstraordinært pres på sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i øjeblikket, og det betyder massive køer i myldretiden. Mange rejsende har af den grund måttet vinke farvel til deres fly i den seneste uge. Årsagen til den ekstra travlhed i sikkerhedskontrollen er, at lufthavnen har indført supplerende sikkerhedstjek efter

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »