Vind billetter til koncert med rost og spændende sangerinde

LYNKONKURRENCE: Vind 3 x 2  billetter til Rikke Thomsens koncert i Musikhuzet fredag 25 oktober. kl 20.00.

Rikke Thomsen – koncert i Rønne fredag

 

I samarbejde med Musikhuzet har Bornholmnyt.dk arrangeret denne lyn-konkurrence til alle musikglade læsere:

Med 2021 udgivelsen ”Opland” fik sangerinde og guitarist Rikke Thomsen startet en hel bevægelse i det sønderjyske. En bevægelse, som sikkert og roligt har sat sig som ringe i vandet, som et melankolsk sønderjysk ekko fra Gedser til Skagen, fra Esbjerg til Tejn.

Med sit episke og lyriske udgangspunkt, landsbyen Blans i Sønderjylland, udfoldede Rikke Thomsen på ”Opland” en verden af 80’er nostalgisk realisme, afmagt og savn for os. Altid med respekt for emnet, og for sig selv som hovedperson. Alle som har hørt sangene fra det fremragende, første album, er betagede af historierne i ”Vausen”, ”Ballebrovej nr. 2” og ”Hunge Hjerte”.

Rikkes univers
Dialekten er uomtvistelig, og alligevel bliver man som tilskuer draget ind i Rikke Thomsens univers med et smil på læben og en selvfølgelighed, som er påfaldende. Rikkes univers er yderst nærværende og ærligt, og man er, som tilskuer til koncerterne eller lytter af musikken, ikke i tvivl om oprigtigheden bag ordene.

Nyt album
I efteråret 2023 udkom Rikke Thomsens nye album ”Makværk”, hvor der er skruetskruet gevaldigt op for intensiteten hele vejen rundt. Der bliver simpelthen gået betydeligt hårdere til stålet musikalsk og tekstmæssigt.

”Makværk” blev ugens album på både P4 og P5, og er blevet taget rigtigt godt imod af både radio, presse og publikum. Albummet gik direkte ind som nummer to på den fysiske hitliste, lige over Rolling Stones.

I forlængelse af udgivelsen af ”Makværk” startede Rikke Thomsen sin albumtour 2024 ud med at spille fem eksklusive koncerter i foråret 2024. I efteråret 2024 fortsætter Rikke Thomsen og bandet ud på 2. del af den landsdækkende tour, som breder ”Makværk” ud i hele kongeriget..

Koncerten i Musikhuset i Rønne finder sted fredag 25. oktober kl. 20.

Sådan deltager du i konkurrencen:

Svar på nedenstående spørgsmål og send dit svar, navn, by og mobilnummer til red@bornholmnyt.dk senest fredag kl. 10.

Vinderne får direkte besked om billetter m.m.

Spørgsmål: Hvad hedder Rikke Thomsen nyeste album?

 

Du vil måske også synes om

Kursus i førstehjælp i Rønne og Nexø

HELBRED: LOF Bornholm, Nexø Boldklub og Viking Atletik inviterer bornholmere til gratis fire-timers kurser i “Førstehjælp ved større hændelser”.    Hvad gør man, hvis der sker en større ulykke? Hvis flere mennesker pludselig har brug for hjælp? Eller hvis man befinder sig et sted, hvor hjælpen ikke kan være fremme

Læs mere »

For høje hastigheder i Østerlars: Tre fik klip i kortet

  POLITI: Tirsdag blev der foretaget hastighedskontrol på Stavsdalvej i Østerlars, hvor ti bilister blev målt til at køre for hurtigt. Den højeste hastighed blev målt til 81 km/t, hvor 50 km/t er tilladt. Tre bilister kørte så hurtigt, at det udløser et klip i kørekortet.

Læs mere »