Viking/RIK’s damer klar til Københavnsserien

FODBOLD: Bornholms dygtige fodboldkvinder har sæsonpremiere i Københavnsserien på hjemmebane mod Boldklubben Fix lørdag 23. august

Så skal de dygtige fodboldkvinder fra Viking/RIK i ilden igen

Endelig ruller fodbolden igen for de dygtige bornholmske fodboldkvinder fra Viking/RIK.  Sommerpausen er lagt bag, og lørdag 23. august kl. 15.30 skal den nye sæson spilles  i gang.

De bornholmske oprykkere til københavnsserien har ti kampe foran sig i efterårssæsonen. Og på hjemmebanen foran RIK’s klubhus, på bane fem, skal de unge ambitiøse kvinder tage imod et af de mere rutinerede hold i rækken fra Boldklubben FIX fra Brønshøj.

Trænerstaben bestående af Nicklas Pedersen, Emma Lodberg og Dennis Marschall har sammensat en trup på 14 spillere, flere helt unge spillere, krydret med enkelte rutinerede kræfter.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Viking/RIK – spændende sæson i vente

 

Fælles for dem alle er at de på et eller andet tidspunkt har været tilknyttet Elite Bornholm. Målsætningen for sæsonen er at få snuset til det hurtigere spil og forhåbentligt få etableret sig i den bedre halvdel, så der er en chance for at spille med om de sjove placeringer i rækken.

Det er nu fem år siden, at der sidst har været deltagelse i Københavnsserien for kvinder fra Bornholm, og de to tidligere rivaliserende naboklubber i Rønne Viking sig RIK har i løbet af det seneste års tid arbejdet sammen, både i kulissen for at skabe rammerne, men i den grad også på grønsværen. Dette gælder både for kvinde og herreholdene.

Fantastisk stemning
Nu er det så op til kvinderne på lørdag at levere. Dommer Jeppe Pedersen styrer kampen, og lørdagens kampboldsponsor er Hasle Refractories.

Samtidig gør Viking/RIK opmærksom på, at cafeteriet er åbent:  “Så kom ud og nyd en fantastisk eftermiddag med god fodbold og fantastisk stemning,” lyder det.

Du vil måske også synes om

Hasle IF inviterer lokale seniorer til bordtennis

FRITID: Bordtennis hitter blandt seniorer i hele landet, og nu inviterer Hasle IF lokale seniorer til at prøve den populære sport.    Er du over 60 år? Vil du styrke både krop og sind og samtidig have det sjovt i et hyggeligt fællesskab? Så er bordtennis lige noget for dig.

Læs mere »

Landstræner Thomas Stavngaard gæster Bornholm

Badminton: Øens klubber er ved at være klar til sæsonstart. DGI Bornholm tilbyder en unik mulighed for at få det bedste optakt. Landstræner Thomas Stavngaard gæster lørdag Bornholm, for at træne øens ældste ungdomsspillere samt seniorspillere.   Landstræner i badminton, Thomas Stavngaard, der lige er kommet hjem fra VM i

Læs mere »

Glemte du at strække ud? Bare rolig…

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver om at strække ud efter træning – er det virkeligt så vigtigt? Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid Du har måske sagt det til dig selv mere end én gang efter træning: “Jeg skal huske at strække ud,

Læs mere »