Viking/RIK: Flot sejr til KS-holdet i København

FODBOLD: Viking/RIK’s damer i Københavnsserien tog til København, så og sejrede…

Alberte Munk i aktion,

Dagens kamp i Københavnsserien i KFUM-Parken i Emdrup i København blev spillet i typisk dansk efterårsvejr: Sol, skyer og masser af vind, og specielt det sidste blev kampen præget af, da Viking/RIK havde kraftig medvind i første halvleg. Og det kneb i begyndelsen for hjemmeholdet fra KFUM at følge med.

De unge, bornholmske piger var hoppet i de sorteudebane trøjer og lagde ud som sultne løvinder, hvor der var vildskab og vilje hele vejen rundt. Og det gav hurtig pote.

Efter ti minutter lagde Johanna Westh en sukkerbal til Tulle Pihl-Jensen, som afsluttede sikkert  – og så stod det 0-1.

(Fortsættes under billedet)

Mathilde Larsen

 

Bare tre minutter senere opsnappede Sidona Michael en fejlaflevering fra KFUM, og fra 20 meter sendte hun en flot flugter over en chanceløs keeper til 0-2.

Om bornholmerne fik solen i øjnene eller luften gik tabt, vides ikke. Men presset svigtede et kort øjeblik, og KFUM kom bedre med i spillet og fik sat lidt fornuftige kontra sammen. Og efter et par chance kom reduceringen til 1-2.

De sidste 20 minutter af første halvleg var en pose blandede bolsjer. Begge hold havde mest fokus på at angribe og der var chancer til begge hold, men ikke flere mål.

Kæmpede bravt
I pausen fik spillerne at vide, de skulle stå lidt mere defensivt for at lukke for KFUMs hurtige angribere. Men måske kom nerverne i spil, for spillet hang ikke helt sammen, og det stod hurtigt klart, at kampen skulle forsvares hjem. Og i konstant stærk modvind skulle der virkelig arbejdes for det.

KFUM lagde et tungt pres, og bornholmerne var sjældne gæster på deres banehalvdel. Forsvaret stod sikkert, med en solid defensiv og vilje til at arbejde og æde sig selv, blev der ikke scoret mere i kampen og Viking/RIK kvinderne kunne rejse hjem med tre point, og en aktuel andenplads i rækken.

Flot opbakning
Og der var flot lokal støtte til de bornholmske KS-spillere fra Elite Bornholms U16 piger, der lagde vejen forbi og heppede på, da deres egen udebanekamp var spillet.

“Det er guld værd og giver en rigtig god stemning, stort tak til U16-pigerne, der viste virkelig god stil,” siger Christina Bøg-Jensen fra Viking/RIK Kvinder.

Næste kamp i Københavnsserie er også en udebanekamp. Her venter rækkens tophold Hvidovre IF.

Du vil måske også synes om

Halloweenløb i Rønne – løb med hvis I tør…

MOTION: For 15. gang indbyder Viking Atletik til Halloweenløb på Rønnes Store Torv.    Halloweenløbet i Rønne sker onsdag 14. oktober kl. 19.10, hvor det forventes, at ca. 600 store og små sendes ud på en rundstrækning på 2,9 km. Ruten er primært i den gamle bydel, hvor der bl.a.

Læs mere »

Sandstenene fra Nexø der blev til Danmarks prægtigste kirke

LITTERATUR: En ny bog af den bornholmske journalist og forfatter Erik Jensen fortæller den spændende og dramatiske historie om det, der af mange kaldes for Danmarks prægtigste kirke: Marmorkirken i København…   Da Frederik 5.  (1723-1766) satte byggeriet af Marmorkirken i gang, blev der anlagt et stenbrud ved Nexø for

Læs mere »

Pølseglad bornholmer producerer pølser til sjællænderne

FØDEVARER: Den bornholmske pølsemager Jonas Holm og hans team for at lave spegepølser, bacon, rullepølse, grillpølser og lignende til i alt fem Bilka-varehuse på Sjælland. Det bliver til store mængder kød hver uge.   Med dedikation og en særlig passion for pølser værner den bornholmske pølsemager Jonas Holm om sit

Læs mere »