Vi skal stadig have gæster til øen

Bornholm har haft besøg af rigtig mange turister denne sommer. Men de flotte besøgstal skal følges op med forhåbentlig masser af sensommer- og efterårsgæster til gavn for erhvervslivet og den samlede ø.
Mange valgte at holde sommerferie på Bornholm i år, men der skule gerne komme flere turister i den kommende tid. Her ses Melsted stubmølle (Foto: Torben Ager).

 

Med økonomisk opbakning fra blandt andet BRK og Bornholms Brand, er Destination Bornholm derfor klar med en række markedsføringstiltag på blandt andet det danske marked, så der kan blive fulgt op på de flotte besøgstal i de seneste uger.

Mange danskere har, ikke overraskende, holdt deres sommerferie i Danmark i år. En stor del af dem valgte at besøge Bornholm. Også mange flere end øen havde turdet drømme om for tre måneder siden. Trafiktallene for fly og færge viser, at Bornholm i juli måned 2020 havde hele 15 pct. flere tilrejsende gæster end juli 2019. Det er meget positivt, og det viser, at Bornholm har været top of mind, når der skulle vælges sommerferiedestination.

En god sommer er dog ikke nok, hvis Bornholm skal nogenlunde i mål i 2020. Mange i turistbranchen har det stadig svært, og lider under et katastrofalt forår.

Derfor iværksætter Destination Bornholm en indsats for at få flere gæster til øen i sensommeren og efteråret. Tiltaget bakkes op af Bornholms Regionskommune, Bornholms Brand samt ikke mindst Destination Bornholms medlemskreds, der er blevet større i løbet af foråret og sommeren.

 

Film på YouTube

Kampagnen indeholder flere elementer, bl.a. en film på YouTube, der vises på flere af TV2 ́s regionale stationer i august. Destination Bornholm har endvidere, i samarbejde med det lokale reklamebureau 1437.dk, produceret fem korte film med kendte bornholmere og personer, der elsker Bornholm. De udpeger deres favoritsted, og de fortæller, hvorfor de elsker Bornholm. Filmene er med bl.a.  Anette Heick, Johan Bülow og Winni Grosbøll. Filmene kan ses på Destination Bornholms YouTube kanal og publiceres løbende på turistorganisationens sociale medier samt i mange andre markedsføringstiltag.

Direktør i Destination Bornholm Pernille Kofod Lydolph rettere n stor tak til disse personer, der frivilligt har stillet op i Bornholms tjeneste og tilføjer: ”Vi er meget taknemmelige over den tillid og økonomiske opbakning Bornholms Regionskommune, Bornholms Brand samt alle vores medlemmer viser os i denne sammenhæng. Med denne indsats håber vi at kunne fastholde, og meget gerne øge den interesse, der er for Bornholm lige nu. Det er vigtigt, at vi får en god sensommer og efterår, så turistaktørerne kan hente noget af den omsætning, de mistede i foråret. Det er til gavn for hele øen ”.

 

Du vil måske også synes om

Solformørkelsen begynder på Bornholm på onsdag kl. 19.11

SOLFORMØRKELSE: Onsdag 12. august kan danskerne opleve den mest markante solformørkelse set fra Danmark i mere end et årti. Den begynder på Bornholm kl. 19.11   Onsdag 12. august dækker månen op mod 85 procent af solen, og går man glip af begivenheden, skal man vente helt til 2048, før

Læs mere »

Debat: Undren og stor bekymring

BESPARELSER:  Hvordan er vi på Bornholm havnet med endnu et sparekatalog på over 100 mio. kroner, spørger Bente Helms, lokalformand for SIND, formand for Udsatterådet og næstformand i DH i dette debatindlæg.   Af Bente Helms Hvorfor er det gået galt? Hvilke politiske beslutninger har sendt Bornholm helt ud af

Læs mere »

Pokalbold: Favoritterne slog til

POKALFODBOLD: Gæsterne fra Sundby Boldklub var ikke ligefrem på sommerferie, da Viking-RIK blev slået 0-10.   Publikum fik underholdning og mål for alle pengene, da Sundby Boldklubs hold fra B-Ligaen var på visit på Rema 1000 Arena i Rønne for at møde hjemmeholdet fra Viking-RIK i DBU’s kvindepokal. Det skete

Læs mere »