Vi er glade for Bornholm – og for bornholmerne…

TURISME: Susanne og Erik Jensen fra Holbæk er på besøg på Bornholm i denne uge  – besøget i Bornholmertårnet er blot en af mange gode oplevelser, de har i disse dage.

Susanne og Erik Jensen fra Holbæk – rundt på Bornholm i bil og på mountainbikes (Foto: Finn Edvard)

 

Susanne og Erik fra Holbæk er på jagt – de går rundt i Bornholmertårnet ved Dueodde og krydser af på det opgaveark, som gæster får stukket i hånden, når de skal ind og opleve det meget spændende kig ind i krigshistorien, som alle inviteres ind på i tårnet.

Bornholmertårnet  – NATO’s tidligere lyttepost mod øst – er et af øens mest populære attraktioner – og giver iøvrigt også en fantastisk udsigt, når man enten tager elevatoren op til tippen – eller udfordrer sig selv ved at tage de 400 trappetrin derop. (Hvilket forbløffende mange gæster gør…)

Nysgerrige gæster
Og Susanne og Erik er nysgerrige gæster. De vil opleve så meget af øen som muligt i den uge, hvor de er her: Ferieboligen er ved Boderne – og så går det ellers rundt i bil eller på de to medbragte mountainbikes.

“Vi var her for nogle år siden tog fik et rigtig godt indtryk af øen, så forleden kiggede vi på hinanden og sagde: “Skal vi ikke tage til Bornholm igen…?”

Og det har parret ikke fortrudt. I dag er turen gået til Dueodde, og lige nu er de blevet færdige med rundturen i tårnet og det tilhørende museum.

Det er rigtig dansk sommervejr: Lidt gråligt, afvekslende med solens stråler, der pludselig titter frem. Så er her varmt, pludselig lidt overskyet og køligt – ikke nemt at planlægge dagens påklædning, bliver vi enige om. Men en duft af sommer i de mange træer, der omgiver Bornholmertårnet, dejlig, frisk luft.

Kort tid som pensionist
Susanne arbejder stadig hjemme i Holbæk – og det samme gør Erik. Det var ikke meningen, da han forlod politiet efter 42 år – men da Susanne stikker af på job hver dag, så tænkte han: Det bliver for kedeligt det her – og så tog han et stort kørekort og minsandten: Nu kører han landhus på Holbæk-egnen…

“Jeg elsker at køre bus,” siger han med et stort smil.

Men han  – og Susanne – elsker også at holde ferie, men de vil også opleve noget – og Bornholmertårnet har været en stor og positiv overraskelse:

“Det er så spændende at gå rundt og kigge på alle tingene og billederne – vi tog det hele med,” siger de begge.

Hilsen til bornholmerne
Og så sender de en venlig hilsen til bornholmerne:

“De er simpept hen så venlige og imødekommende alle steder. Man bliver i godt humør og føler sig godt tilpas med alle de flinke mig rare mennesker, som vi møder rundt omkring.

Bornholmnyt.sk ønsker fortsat god ferie…

 

Seneste artikler

Fik du læst?