Her i påskedagene er det vel tilladt at reflektere lidt over de mennesker – og den hverdag – vi alle færdes i og iblandt.
Og det forekommer mig påfaldende, at der for 2024 år siden, såvidt vi ved, også var en masse uro og ballade i det land, der i dag hedder Israel. En mand ved navn Jesus påstod at være Guds søn, men det var ikke populært iblandt hans landsmænd, det jødiske folk.
Og det endte som bekendt med, at han fik den frygteligste død, men kan forestille sig: Han blev korsfæstet.
Men to dage senere genopstod han – og sådan fik vi både påske og vel også selve kristendommen, men det vil jeg overlade til andre og mere teologisk kyndige om at forklare.
Uagtet om man er troende eller ej, så er Bibelen værd at læse. Historierne fra Gamle og Ny Testamente er så fantastiske, lærerige og underfundige, at Bibelen for mange er blevet en fast rejseledsager, når man er langt væk hjemmefra. Eller bare har lyst til at blive lidt klogere – måske både på sig selv og på andre.
Bibelen er fyldt med klogskab og næstekærlighed – men også med grufulde beskrivelser og ondskab.
Man skal have de kritiske briller på ved læsningen. Og endnu engang huske på de vise ord om “ikke at se fortiden med nutidens briller…”
Herefter kan man gå i gang med læsningen, mange begynder med de fire evangelisters fortælling om Jesus gøren og laden i Ny Testamente.
Det er god læsning, men også kapitler i Gamle Testamente som “Ordsprogenes Bog”, “Prædikerens Bog” og “Højsangen” – det sidste med en stribe af de smukkeste kærlighedsdigte, man kan forestille sig.
I “Ordsprogenes Bog” finder vi vendinger og udtryk, der bruges af alle den dag i dag.
I “Prædikerens Bog” – mit yndlingskapitel – giver en ældre, erfaren mand (Kong Salomon?) gode råd til sine efterkommere – bl. a. det, at man skal huske at leve her og nu – og ikke tænke for meget over konsekvenserne heraf. Den samme skæbne venter alligevel den vise og tåben, den rige og fattige: Alle skal forlade denne jord med tomme lommer…
Og alt er prøvet før, alt er sagt før:
Det, der var, er det samme som det, der kommer,
det, der skete, er det samme som det, der vil ske;
der er intet nyt under solen.
Så der er ingen grund til at spinke og spare, bare lad daleren rulle. Hvad nytter det at slide og slæbe – for pludselig at blive ramt af uventet død – eller at arven går videre til nogen, der ødsler det hele bort?
Nej, nyd livet, mens du kan, og jeg er ikke sikker på andet, end det netop var disse ord, der for alvor vakte min interesse for Bibelen.
Og så er der noget andet:
Man kan blive et bedre menneske af at læse Bibelen. Ja, det kan man på mange andre måder også, selvfølgelig, så er vi enige om det.
Men Jesus budskab om næstekærlighed kan vi ikke få for meget af.
Vi er alle mennesker. Alle født som uskyldige små væsener med smil på læben og nysgerrige, spørgende øjne.
Lad os altid huske det – meget påvirker os undervejs og skaber os og vores adfærd – efterhånden som årene går. Nogle går det godt. Andre skidt.
Det var især de sidste, Jesus rakte en hjælpende hånd. Lad os følge hans eksempel.
Lad os være gode ved hinanden – også dem, vi ikke kender, når vi møder et menneske i vanskeligheder.
Naivt? Måske, men hvis ikke vi skulle huske hinanden på det nu, i disse dage, hvornår så?
